Anna Køhlert
Anna Køhlert
Cantona, Schmeichel, Pallister, Keane og så selvfølgelig årgang ’92. Det var de spillere, der i midten af 90’erne fik mine barneøjne op for fodbold. Med en familie der selv nød at dyrke sport, men aldrig så det live eller på fjernsyn, havde jeg ikke beskæftiget mig med fodbold, før min klassekammerat viste mig en Unitedkamp. Der skulle én kamp til, så var jeg solgt. Siden den uafgjorde efterårskamp mod Liverpool har mit hjerte været solgt – følelser er ikke til at styre. Og det drejer sig netop om følelser, følelser for fodbold, for en klub, en historie. Min historie med United har været fantastisk, rørende, hjerteskærende og ikke mindst ulidelig de sidste mange år. Men United er United og mit røde hjerte er intakt. Min tilgang til klubben er netop med fokus på klubben – historien, holdånden og talenterne. For hvorfor er historien så vigtig, og hvad gør det ved klubbens selvforståelse, at akademiet igen er begyndt at producere seriøse, talentfulde fodboldspillere? Det er nogle af de ting, jeg finder mest interessant omkring United – selvfølgelig udover at jeg bare gerne vil se mit hold vinde og komme tilbage i toppen, hvor de hører til, og hvor de var, da mit forhold til United startede.