Som inkarneret Manchester United-fan og selvudnævnt økonomi-fanatiker, så anskuer jeg nogle elementer af virksomheden Manchester United lidt anderledes, end den gængse fan måske gør.

Jeg vil derfor i dette indlæg forsøge at give et indblik i, hvilke konsekvenser COVID-19 pandemien kan få for Uniteds økonomi. Vil det påvirke klubbens ageren på transfermarkedet? Er klubben bedre eller dårligere stillet end dens direkte konkurrenter? Og hvad vil det betyde for klubben på kampdage?

For at gøre dette vil jeg tage jer med på en lille gennemgang af klubbens økonomiske situation. Jeg vil kigge tilbage på regnskabet fra 2018/19-sæsonen og sammenholde udsnit fra dette med de øvrige Premier League-klubbers regnskaber for at få en idé om, hvad COVID-19 pandemien potentielt kan få af økonomiske konsekvenser. Her vil jeg blandt andet sammenholde med det, vi ved, med baggrund i det tredje kvartalsregnskab, som Manchester United fremlagde den 21. maj 2020.

Hvordan ser Uniteds økonomiske situation ud på nuværende tidspunkt?
Ved udgangen af tredje kvartal havde Manchester United et samlet overskud på 26 millioner pund. Sammenholder vi det med regnskaber for de øvrige Premier League klubber, og seneste regnskabsår, var der kun tre klubber med et større overskud – Tottenham, Liverpool, samt Uniteds eget overskud for 2018/19-sæsonen.

Bemærk at mest aktuelle regnskaber for enkelte klubber er fra 2017/18. Derudover spillede Sheffield United, Norwich og Aston Villa i Championsship under seneste regnskab, hvilket afspejler sig i deres økonomiske resultater.

Dog er det værd at bemærke, at tredje kvartalsresultat kun indeholdt de tre første ugers nedlukning som følge af COVID-19 pandemien. Derfor må det alt andet lige forventes, at Manchester Uniteds endelige regnskab for året kommer til at se væsentligt anderledes ud.

Hvad ved vi på nuværende tidspunkt?
På nuværende tidspunkt ved vi, at Premier League klubberne står til at give TV-rettighedshaverne på Premier League kampene en samlet rabat på omkring 330 millioner pund, heraf har Manchester United i deres tredje kvartalsregnskab opgjort dette for deres vedkommende, hvilket vil udgøre en samlet nedgang på 20 millioner pund i broadcast-indtægter.

En sådan rabat bør ikke få større økonomiske konsekvenser for Manchester United ”down the road”, da klubben er den af alle Premier League-klubberne, der genererede den laveste procentdel af deres samlede omsætning fra broadcast-indtægter.

Derimod må det antages at have væsentlig betydning for de øvrige klubber uden for top-seks, som genererer +67 procent af deres omsætning fra broadcast-indtægter. Det må også forventes, at de tre oprykkere kommer til at have en markant højere grad af afhængighed af denne indtægt, da denne er steget væsentligt i forhold til deres broadcast-indtægter i 2018/19-sæsonen, hvor de spillede i Championship.

Et område, hvor Manchester United må forvente at tage et stort slag, er på matchday-indtægter. Dette udgjorde i 2018/19-sæsonen 111 millioner pund, og er ved tredje kvartalsregnskabet opgjort til, for 2019/2020 sæsonen, at udgøre 84 millioner pund.

Af forskellige opgørelser, står Manchester United til samlet set at miste omkring 21 millioner pund på manglende indtægter for de resterende fire hjemmekampe i Premier League, samt hjemmekampen mod LASK i Europa League. Dette er kun et estimat og vil formentlig stige som følge af Europa League-avancement, samt muligheden for avancement i FA Cuppen.

Derudover har Manchester United allerede meldt ud, at man giver sæsonkortholdere en rabat på deres sæsonkort for næste sæson tilsvarende den resterende værdi af deres sæsonkort for den indeværende sæson, hvilket også må forventes at give et betydeligt økonomisk slag i det kommende regnskabsår.

Personlige forventninger til de kommende regnskaber
Min personlige forventning er, at Manchester United kommer til at stå stærkere end nogen anden Premier League klub på den anden side af COVID-19 pandemien.

Og hvorfor så det? Jo, Manchester United har opbygget en bund solid kommerciel indtægt, som ikke forventes at rammes betydeligt som følge af pandemien.

Faktisk er Manchester Uniteds kommercielle indtægter så store i forhold til deres nærmeste konkurrenter, at de ved udgangen af tredje kvartal, allerede havde tjent mere end fire af de fem andre top-seks hold gjorde i hele 2018/19-sæsonen, og kun syv millioner pund færre end Manchester City.

I 2018/19-sæsonen udgjorde Manchester Uniteds kommercielle indtægter 275 millioner pund (44 procent af deres samlede indtægter). Klubbens resultat på 220 millioner pund, efter de første tre kvartaler af regnskabsåret 2019/20, er fem procent højere end samme periode i 2018/19-sæsonen (208 millioner pund).

Hvis vi antager, at hele denne lockdown medfører en nedgang på 20 procent i sponsorindtægter i fjerde kvartal, så vil Manchester United stadig ende med en samlet kommerciel indtægt på 275 millioner pund, altså tilsvarende deres 2018/19-resultat, hvilket stadig bør være markant bedre end de øvrige top-seks klubber.

Mulige konsekvenser
For Manchester United er der nogle væsentlige potentielle konsekvenser, som der skal tages højde for i vurderingen af, hvordan den økonomiske situation kan se ud på den anden side af COVID-19 pandemien.

Først og fremmest er der de mulige økonomiske konsekvenser af 30 procent-klausulen i trøjeaftalen med Adidas, hvilket betyder, at såfremt klubben misser Champions League-fodbold to sæsoner i træk, så skal der gives en rabat på denne aftale på 22,5 millioner pund, som dog deles ud over de resterende fem år af aftalens længde. Derved vil den samlede aftale med Adidas altså falde med 4,5 millioner pund pr. år til at udgøre 70,5 millioner pund om året, hvilket i det store billede ikke synes af meget, da dette beløb kun vil udgøre et beløb svarende til lige omkring 1,5 procent af klubbens samlede kommercielle indtægter. Dog skal det huskes, at dette er penge klubben har budgetteret med i fremtiden, hvorfor denne manglende indtægt kan have indflydelse på forbedring af stadion, træningsanlæg eller nedskrivning af beløb ellers tiltænkt til transfers.

Dernæst er der den helt store; Manchester Uniteds rekordaftale om trøjesponsoratet med Chevrolet på 64 millioner pund om året, der udløber i 2021. Tilbage i efteråret var der tale om, at man var tæt på at indgå en ny rekordaftale med det kinesiske firma Haier lydende på 70 millioner pund pr. år, hvilket virksomheden dog senere hen benægtede.

Med kun ét år tilbage af den nuværende aftale, og de manglende rygter om potentielle afløsere, så frygter jeg en smule, at klubben i deres forsøg på at finde en ny sponsor endnu ikke har fundet et match, der er villig til at leve op til de økonomiske forventninger, Manchester United har til en sådan aftale. Denne proces kunne sagtens forventes at besværliggøres yderligere som følge af COVID-19 pandemien, da virksomhederne alt andet lige må forventes at være mere varsomme med at investere store summer penge.

Worst case scenario
Det værst tænkelige scenarie for Manchester United må antages at være scenariet, hvor man misser Champions League-fodbold i næste sæson og derfor må afskrive 4,5 millioner pund pr. år på aftalen med Adidas, hvor den økonomiske verdenssituation samtidigt medfører, at man ikke kan finde en længere trøjesponsoraftale på det ønskede niveau, hvorfor man må ”tage til takke” med en aftale under forventet niveau eller en kortere ”lappeløsning”, som giver en grad af finansiel usikkerhed, samt at pandemien skulle trække i langdrag i forhold til genåbning af samfundet, hvori Premier League-klubber kommer til at vente længe på at kunne fylde folk på stadion til kampdage.

I et sådant scenarie vil vi højst sandsynligt se klubben begynde at arbejde markant mere konservativt end man har set før og sandsynligvis se en betydelig stagnering i transferaktivitet og investeringer i klubben generelt, herunder stadion, træningsfaciliteter og lignende.

Slutteligt er der en mulig konsekvens, som jeg personligt glæder mig meget til at følge. Vil denne pandemi have indflydelse på demografien blandt tilskuerne til kampene på Old Trafford?

Manchester United har i mange år haft mange udenlandske fans fra hele verden, som er fløjet ind for at se kampene på Old Trafford, men med rejserestriktioner og potentiel følgende forsigtighed vil klubben så kunne opleve besvær med at få afsat alle billetterne til hjemmekampe? Vil klubben være tvunget til at sænke prisen på enkeltbilletter til kampene for at tiltrække flere lokale fans?

Dette er et dilemma, som både kan have stor indvirkning på klubbens potentielle indtægter på kampdage i form af billetsalg, salg af merchandise og lignende, men samtidigt også have en positiv indvirkning på atmosfæren på Old Trafford, såfremt man lykkedes med at tiltrække flere lokale fans.

Transfers
Nok det mest nærtstående perspektiv for den almene fan – hvad kommer denne pandemi til at betyde for det kommende transfervindue? Kan Manchester United overhovedet købe spillere?

Det korte svar er ja. Klubben har de økonomiske forudsætninger for at kunne have et ganske fornuftigt transfervindue. Men før vi dykker mere ned i det, så vil jeg lige tage mig tid til at afklare et økonomisk perspektiv, som mange United-fans ser ud til at have misforstået en smule.

I forbindelse med tredje kvartalsregnskab blev det vidt og bredt rapporteret, at klubben havde 90 millioner pund i kapital, samt adgang til yderligere 150 millioner pund. Dette er vidt og bredt blevet misforstået som, at klubben samlet set havde 240 millioner pund, som kunne bruges på transfers, hvilket (desværre) ikke kunne være længere fra sandheden.

De 90 millioner pund udgør klubbens aktuelle likvide midler, altså er det de penge, som skal dække løbende udgifter, samt dække alle de underskud, der måtte komme i fjerde kvartal. Eksempelvis vil de skulle bruges på at dække omkostninger i forbindelse med afvikling af hjemmekampe.

De 150 millioner pund er en kassekredit, som klubben har adgang til. Så selvom det er likvide midler, man har adgang til, så er det ikke klubbens egne penge, man bruger af her. Derimod er det er altså penge, der vil skulle betales tilbage til kreditorerne i fremtiden. Senest har klubben meldt ud, at man har hævet 140 millioner pund af denne kassekredit,med henblik på at dække eventuelle underskud i forbindelse med transfers i sommerens vindue, hvilket for mig indikerer, at klubben bestemt har tænkt sig at være aktive i markedet, men også at de kan have bekymringer omkring mulighederne for at afsætte egne spillere i markedet til andre klubber. 

Min personlige forventning er, at klubbens transfervindue ikke vil være betydeligt skadet af pandemien, som følge af klubbens solide position økonomisk i forhold til den resterende del af fodboldverden. Og hvad mener jeg så med det?

Jeg forventer, at klubben ender med at komme i mål med 3-4 transfers, heriblandt at man får lukket en aftale for Jadon Sancho, såfremt at man kan finde en betalingsstruktur, som har et garanteret økonomisk outlay fordelt over 3-4 år på et niveau omkring klubbens transferrekord (90 millioner pund for Paul Pogba), samt en bonusstruktur som kan hæve barren betydeligt (30-40 millioner pund ekstra afhængigt af optrædener, præstationer mm.). Udover denne forventer jeg, at klubbens resterende transfers vil være i et markant lavere prisniveau (20-40 millioner pund) og være bestående af spillere, som ikke er selvskrevne til startopstillingen, men som kan gå ind og skabe kamp om pladserne, og som alle kommer med betydelig ”upside”, en fremgangsmåde man eksempelvis så klubben benytte sig af ved indkøbet af Daniel James.

Derudover forventer jeg, at pandemien vil have efterladt så massive økonomiske aftryk i klubber rundt omkring i verden, at de vil kunne være tvunget til at sælge spillere billigere, end hvad der var forventet før pandemien. Et godt eksempel på dette kunne være Jude Bellingham i Birmingham City, som tidligere har været rygtet sammen med Manchester United. Birmingham har i en længere periode kæmpet med deres økonomi, og har kæmpet med at overholde Financial Fair Play-reglerne. Ejerskabet bag Birmingham har af flere gange været ude og søge efter ”strategiske partnere”, altså partnere der ønsker at indgå i et samlet ejerskab og være med til at støtte klubben finansielt efter behov.

Yderligere forventer jeg også, at klubber med et fornuftigt økonomisk grundlag vil strække sig yderligere for at beholde egne spillere, så man undgår store økonomiske outlays i forbindelse med indkøb af nye. Nogle gode eksempler på dette kunne være klubber som Atletico Madrid, RB Leipzig og Wolverhampton, som alle har nogle oplagte salgsemner i truppen, men som grundet usikkerheden i markedet måske vil være mere tilbøjelige til at kæmpe for at beholde egne spillere indtil markedet stabiliserer sig igen.

Helt generelt glæder jeg mig personligt til at se, om pandemien kommer til at betyde, at vi ser en tilbagegang til et mere ”normaliseret” transfermarked igen, hvor priserne kommer ned i et niveau, der er nærmere tiden før handler som Neymar og Coutinho blæste taget af markedet.

Sportings præsident, Frederico Varandas, ser i hvert fald ud til at tro, at dette kunne være tilfældet i hans udtalelser om Bruno Fernandes-transferen i retrospekt, hvor han har udtalt at Bruno Fernandes i markedet efter COVID-19, nok nærmere havde kunnet indbringe dem 17 millioner pund.

Så alt i alt er jeg generelt optimistisk for Manchester Uniteds økonomiske udsigt på den anden side af pandemien, dog hænger der nogle store spørgsmålstegn i form af den manglende trøjesponsor medio 2021, den potentielle nedskrivning af Adidas-aftalen samt de manglende udsiger til, hvornår der igen vil komme indtægt fra kampdage. Alt sammen er spørgsmål, som vi kun kan afvente svarene på med spænding.

Ligeledes er jeg optimistisk omkring de kortsigtede økonomiske muligheder, som klubben har, hvilket bør positionere klubben bedre end de fleste andre klubber rundt omkring i fodbold-Europa forud for sommerens transfervindue.

Artikler om samme emne