MIT FØRSTE RÅD, når det kommer til transferrygter, har altid og vil altid være det samme — brug din tid bedre, nyd sommeren og vent på, at en handel bliver officiel.
Silly season er nemlig et rent cirkus og vil man undgå en følelsesmæssig rutsjetur hver sommer, hvor man ikke kan finde hoved og hale i noget som helst, så kræver det, at man bruger ustyrligt mange timer på det dagligt.
De sidste mange år har jeg dagligt i transferperioderne opdateret Twitter, Reddit, Redcafé og NewsNow på skift i timevis.
Det har givet mig en stor viden og en god forståelse for mekanismerne, så jeg — trods de utallige spillere vi bliver kædetsammen med hvert år — har et nogenlunde klart billede af, hvem vi reelt er interesseret i og hvor stor sandsynlighed, der er for at en handel falder på plads og hvornår. Men i sidste ende er det ikke tiden værd.
Nu er du advaret. Vil du stadig gerne have bedre styr på det, så har jeg samlet mine absolut bedste råd herunder.
Det bliver ikke en lang liste over, hvilke journalister du bør følge og hvilke du bør ignorere.
For det første er det ofte en unuanceret tilgang til det og derudover kan journalisternes troværdighed ændre sig forholdsvis hurtigt.
Bare tænk på Gianluca di Marzio, som folk ophævede til en transfergud for et par år siden. I dag er han ikke en man lytter mere til end så mange andre.
1. Troværdighed og de forbandede kliks
Som udgangspunkt vil en journalist altid fortælle sandheden. For at sikre sig det dobbelttjekker de om den information de får fra en kilde stemmer overens med det de hører fra andre kilder.
Fortæller to uafhængige kilder det samme, er der en overvejende sandsynlighed for, at det passer.
Der hvor det desværre ofte går galt er, når journalisten har et incitament til at fortælle et rygte, inden det er blevet dobbelttjekket — eller måske fra en kilde, hvor man ikke er sikker på informationen.
Det sker som regel kun med de rygter, der kan generere stor opmærksomhed.
Groft sagt kan man inddele alle rygter i fire kategorier. I tre af tilfældene kan man have tillid til det. I sidste tilfælde bør man ignorere det fuldstændigt.
Rygteinddeling | Lille opmærksomhed | Stor opmærksomhed |
Troværdig journalist | Lyt til det | Lyt til det |
Utroværdig journalist | Lyt til det | Ignorer det |
Lad mig komme med fire konkrete eksempler:
Simon Stone fra BBC, der anses for at være troværdig, skriver, at United vil genudleje Ethan Laird til MK Dons.
En troværdig journalist bringer et rygte, der ikke genererer den store opmærksomhed, hvorfor det med overvejende sandsynlighed er sandt.
Simon Stone skriver, at United er nået til enighed med Dortmund angående Jadon Sancho.
Rygtet vil generere væsentlig mere opmærksomhed, men på grund af Stones renomé må vi forvente, at han har dobbelttjekket alting og med overvejende sandsynlighed taler sandt.
Hvis Neil Custis, der er United-korrespondent for The Sun, skriver, at United vil genudleje Laird til MK Dons, kan vi forvente, at det passer, da der ikke er noget incitament til at spille fandango med sin troværdighed for et rygte, som ikke giver den store opmærksomhed.
Skriver han derimod, at United har landet en aftale med Dortmund, så skal man måske være mere varsom, da han her godt kunne finde på at tage en chance for at være først med nyheden.
Så det her er en helt grundlæggende måde at sortere alle rygter på. Du kan sagtens tro på mindre rygter fra journalister, du måske ikke ville have tillid til, hvis det omhandlede større handler.
2. Fokusér på journalisten
I forlængelse af det er det vigtigt at gøre op med en udbredt misforståelse.
Når det omhandler transferrygter, findes der ikke troværdige og utroværdige medier — kun journalister.
Paul Joyce og Duncan Castles er begge skrivende journalister for The Times. Alligevel befinder de sig stortset i hver deres ende af spektret, når det kommer til troværdighed.
Så hver gang du ser et rygte, så gå ind og tjek hvilken journalist, der står bag.
3. Journalistens ekspertiseområder
Det er ofte forsimplet at snakke om troværdige og utroværdige journalister, da det også afhænger af det enkelte rygte.
Da det er umuligt at have et godt netværk over hele verden, specialiserer de sig ofte indenfor mindre områder, hvor de har et stærkere kildenetværk.
De fleste journalister er tilknyttet en klub. Eksempelvis har de fleste medier i England en United-korrespondent.
Og selvom nogle er mere troværdige end andre, er det som udgangspunkt altid interessant at bide mærke i, hvad de siger. Dels fordi de netop har et stærkere kildenetværk her, men også fordi de ikke har en interesse i at fortælle løgne, da det kan ødelægge deres forbindelser og dermed muligheden for at fuldføre deres arbejde.
Som regel skriver de engelske journalister, hvilken klub de er tilknyttet i deres bio på Twitter.
Men det handler ikke kun om klubber, men også lande. Eksempelvis bliver Mohamed Bouhafsi beregnet som en af de mest troværdige sportsjournalister i Europa. Det er han også, men med et meget tydeligt netværk, der forbinder ham til franske spillere og spillere i Frankrig.
Indimellem bringer han rygter om andre spillere fra andre lande. Her bør man undersøge, om spilleren på en eller anden måde kan være knyttet til Frankrig.
Hvis nu Bouhafsi skriver om Sanchos skifte til United, bør man som udgangspunkt ikke lytte til det, men hvis PSG nu har en stærk interesse i ham, kan det være, at han den vej igennem ved noget.
Og sidst men ikke mindst, så er der journalister med stærke bånd til enkeltpersoner, der kan gøre, at de er værd at lytte til i enkelte sammenhænge.
For eksempel er Duncan Castles normalt ikke en journalist, man bør give den store opmærksomhed. Men er det noget, der enten vedrører José Mourinho eller agenten Jorge Mendes, så ved han for det meste noget.
4. Du skylder en!
Fordelen ved at være tæt forbundet med en klub er, at du får meget god information foræret. Ulempen er, at din information ikke altid er sandfærdig, men framer virkeligheden som klubben ønsker det — noget for noget så at sige.
Vi så det eksempelvis, da Antoine Griezmann ombestemte sig og ønskede at blive i Atletico i stedet for at skifte til United.
Det var nok tydeligt for enhver, at det var Griezmanns beslutning, men kort efter kunne alle de engelske — ellers troværdige — United-korrespondenter som Simon Stone, Jamie Jackson og James Ducker melde, at United havde besluttet sig for ikke at gå efter Griezmann, da man hellere ville have en klassisk 9’er.
Så det er en ting, der generelt er godt at have for øje. Hvilken klub er journalisten tilknyttet, og hvordan påvirker det hans eller hendes måde at fremstille transferen på?
5. Så er der fællesmail!
Det sker jævnligt, at klubben briefer pressen. Det sker, når de dels er klar til at komme med en udmelding omkring en spiller, hvor de også gerne vil vinde kampen om narrativet.
I forhold til hvor langt man er i en handel, er det noget af det mest korrekte, men man skal være opmærksom på, at det tit er klubbens vinkling af sagen.
Det er ofte ret let at genkende. Når størstedelen af de engelske United-korrespondenter på stortset samme tid bringer den samme historie, så er det klubben, der har sendt en fællesmail ud.
Tit er de mindre troværdige journalister ude med nyheden før de mere troværdige, men lige så snart, man genkender, at det er et brief, behøver man ikke længere tænke over navnet på den enkelte journalist, da artiklen ikke er et resultat af et undersøgende arbejde, men derimod hvad en af klubbens folk har kommunikeret.
6. Et spil med ord
Vi har tidligere lavet en gennemgang af, hvordan det fungerer, når klubben henter spillere. Her går vi fra en database med flere hundrede spillere, til vi til sidst har en liste med fem spillere til en enkelt position i prioriteret rækkefølge.
Derfor bliver United sat i forbindelse med rigtig mange spillere. For det meste er rygtet sandt. Det er bare ikke det samme som, at vi går efter spilleren.
Derfor er det vigtigt at holde øje med de præcise formuleringer, når man læser rygterne.
Der er forskel på, at vi holder øje med en spiller, har en interesse i en spiller og forsøger at hente en spiller.
For eksempel blev det for ikke så længe siden meldt, at vi holdt øje med Kamaldeen Sulemana fra FC Nordsjælland.
Det rygte har helt sikkert noget på sig, da vi holder øje med rigtig mange spillere. Det er bare ikke det samme som, at vi vil hente ham.
James Robson og Mark Ogden er også slemme til det i forhold til at sætte os i forbindelse med en masse spillere.
Læser du deres artikler, vil du ofte se dem liste ti spillere op, som vi er interesseret i.
Det betyder ikke, at vi har til hensigt at hente dem alle, men derimod bare, at de nok står på nogle af vores prioriterede lister, indtil vi har låst os fast på en enkelt spiller.
Nu har du kæmpet dig langt ned i den her artikel, og jeg har jo tidligere påstået, at jeg har en ret god idé om, hvilke spillere United reelt vil gå efter. Den viden synes jeg efterhånden, du fortjener at få.
Det er ikke ensbetydende med, at vi henter dem alle eller ikke ender med at gå efter et alternativ, hvis en handel ikke kan lykkes — det er der en god sandsynlighed for vil ske denne sommer.
Men lige nu er jeg overbevist om, at de spillere vi går efter er Tom Heaton, Jadon Sancho, Kieran Trippier, Raphael Varane og Declan Rice.
Rækkefølgen er sat efter, hvem jeg tror, der er størst sandsynlighed for, at vi henter.
7. Så kom listen alligevel
Og fra den ene gave til den næste. Jeg sagde, jeg ikke ville komme med en lang liste af journalister, man bør følge.
Det vil jeg heller ikke. Men jeg vil gerne komme med to små. Den første består af de journalister, hvor du nærmest kan være sikker på, at det passer, hvis de melder noget — men hver opmærksom på ordlyden og briefinger.
Den anden liste er den, der gør forskellen, hvis du vil bruge mange timer på det. Her har den enkelte journalist ikke altid ret, men følger du godt med, vil du samlet set få et billede, der giver dig et godt udgangspunkt for hele tiden at navigere i, hvad der er op og ned.
Bør man så ignorere alle journalister, der ikke står på listen? Nej. Men det vil være umuligt at komme med en udtømmende liste.
Et sidste rigtig godt råd er derfor: Støder du på en journalist, du ikke kender. Gå ind på Google og skriv “*Journalistens navn* reddit reliability”.
På Reddit er der et hav af lister, der rangerer de enkelte journalister. Her vil du også kunne se, hvordan de er rangeret forskelligt alt efter land og klub.
Det giver dig en god idé om, hvordan du skal forholde dig til den enkelte journalist. Der vil nemlig komme nye navne op hver sommer, alt efter hvilke lande, de spillere vi går efter, kommer fra.
Derfor har jeg på listen herunder også kun tilføjet journalister, der dagligt skriver om United og ikke de dygtige udenlandske journalister, der kan være relevante under enkelte transfers.
De mest troværdige:
Simon Stone, Simon Peach, James Ducker, Jamie Jackson, Fabrizio Romano.
Dem der giver et godt udgangspunkt:
David Ornstein, Charlotte Duncker, Mike McGrath, Mark Ogden, Samuel Luckhurst, Rob Dawson, Laurie Whitwell, James Robson, Paul Hirst, Steve Bates, Andy Mitten, Neil Custis, David McDonnell, Dean Jones, Simon Jones.