Det økonomiske perspektiv på en hektisk transferperiode

af Martin Kindberg

Økonomi i fodbold er en del af spillet som oftest kun bliver bragt offentligt til skue, når vi rammer de to gange på året, hvor transfervinduet er åbent. Et aspekt af det smukke spil, som efterhånden har udviklet sig til at være et misforstået fænomen, som mange sammenligner med hvordan disse perioder opleves og gennemføres i spil som Football Manager og FIFA.

Spørger I mig, så hører vi alt for ofte om begreber som ”transfer kitty”, ”transferbudgetter” og lignende, der direkte henviser og/eller indbyder til en tro om, at klubber fastsætter et beløb, og så er dét, det eksakte beløb klubben har at handle for den pågældende sommer, præcis som spillerne af de ovennævnte spil oplever. Dette er dog langt fra virkeligheden – det mangler både nuancer og udelader væsentlige aspekter af fodboldtransfers.

For at forstå fodboldøkonomi, så er man nødt til at tage nogle dyk ned i de få sandheder, vi kan finde offentligt tilgængeligt omkring fodboldtransfers og de økonomiske aspekter heraf.

Hvordan struktureres fodboldtransfers?
Ét af de første punkter, der går direkte imod hele denne idé om, at klubber skulle fastsætte en ”transfer kitty”, som skulle udgøre en samlet sum penge, den pågældende klub ville bruge på transfers i et vilkårligt vindue, er hvordan transfers struktureres.

Det er kun i meget, meget få tilfælde, at vi i de store handler ser klubber gå ud, og direkte betale hele transferbeløbet upfront. Det eneste sådanne eksempel jeg kan huske, er Manchester Uniteds køb af Harry Maguire.

I stedet bliver transfers gennemført med både kvartalsvise, halvårlige og helårlige delbetalinger af transferbeløb, ligesom dele af den samlede transfersum vil være afhængig af forskellige præstationsafhængige klausuler, både for den enkelte spiller, men også præstationerne for den købende klub.

Manchester United-fans vil ofte lave sjov af ovenstående, da der i en periode gik en del rygter om, at Ed Woodward i en periode forsøgte at lægge ikke ubetydelige dele af transfersummerne ind, som usandsynlige præstationsafhængige klausuler, herunder blandt andet at spillere skulle vinde Ballon D’or.

Så lad os sige, at en spiller bliver købt for en potentiel samlet sum på 100 millioner pund. Dette vil være beløbet som man ser nævnt i pressen, og det vil være det prædikat den pågældende spiller vil rende rundt med på ryggen fremadrettet.

I virkeligheden kan en sådan transfer egentligt være struktureret på følgende måde:

En garanteret pris på 80 millioner pund, som er fordelt på fire delbetalinger, over en periode på 24 måneder. Her vil den købende klub altså skulle betale den sælgende klub 20 millioner pund hver sjette måned.

De resterende 20 millioner pund er herefter ikke nødvendigvis garanteret. De kan eksempelvis være delt op som følgende:

£5 millioner hvis spilleren opnår 50 kampe for klubben.
£5 millioner hvis spilleren opnår 100 kampe for klubben.
£5 millioner hvis spilleren vinder Premier League med klubben.
£5 millioner hvis spilleren vinder Ballon D’or.

Altså vil spilleren ikke have kostet 100 millioner pund før denne har spillet 100 kampe for klubben, og vundet både Premier League og Ballon D’or.

Spilleren vil altså derfor kun påvirke den nævnte ”transfer kitty” med 40 millioner pund i det indeværende regnskabsår, dog vil han også påvirke næste års ”transfers kitty” med 40 millioner pund, samt potentielt yderligere 15 millioner pund, såfremt han rammer 50 kampe, klubben vinder Premier League og han vinder Ballon D’or.

Det er naturligvis forskelligt fra klub til klub, hvordan man strukturerer disse transfers, og hvor mange år ud i fremtiden, at det påvirker klubbens budgetter.

Manchester United har – fra hvad jeg har set – en tendens til, at strukturere aftaler til, at de garanterede beløb bliver betalt over en relativ kort periode. Eksempelvis blev Aaron Wan-Bissaka betalt over 12 måneder, hvilket blev en offentlig ”hemmelighed”, da Crystal Palace ophævede pantbrevene, man havde lavet i forbindelse med transferen i juni måned.

Omvendt har en klub som Liverpool gearet deres transfers anderledes, og i nogle af dokumenterne lækket via Football Leaks, har det været vist, at de har lavet aftaler, der strækker sig over både tre og fire år, hvilket mindsker deres year-on-year betaling for spillerne, men også gør, at det påvirker deres budgetter i flere år.

Hvordan betragtes transferoverskud i fodboldverden?
Tillige vil ovennævnte påvirke den sælgende klubs regnskab, og potentielle økonomiske outlay i forbindelse med indkomne transfers. Her begynder det at blive teknisk, for transfers hvor hele beløbet ikke bliver betalt upfront, vil se forskellige ud i regnskab og budget.

Lad os starte med hvordan det potentielt vil påvirke den sælgende klubs budget:

Klubben sælger ovennævnte spiller for en potentiel sum på 100 millioner pund, men modtager kun 20 millioner pund i indeværende budgetperiode (antaget at klubben kører med en budgetperiode der løber seks måneder ad gangen, og hvor der kun indgår én transferperiode i hvert budget).

Klubben vil her have flere muligheder:
Dele transferbeløbet op, og tilskrive dem de enkelte perioder, hvor beløbene bliver betalt af den købende klub. Altså i praksis opskrive deres indeværende budget med 20 millioner pund, som de vil kunne bruge i den aktuelle transferperiode, og derefter opskrive deres budget i de kommende tre perioder derefter med de garanterede 20 millioner pund, samt de potentielle op til 20 millioner pund ekstra, man kan få i præstationsafhængige klausuler.

Tilskrive hele beløbet i den indeværende transferperiode og geare transfers fremadrettet til, at matche de garanterede betalinger, man får fra den købende klub. Altså vil klubben potentielt kunne bruge de fulde 80 millioner pund, man garanteret ved, at man får, ved at strukturere det man betaler for nye indkøb til at matche de betalinger, man får for den spiller, man netop har solgt.

I regnskabet vil det se noget anderledes ud. Her vil overskuddet af det garanterede beløb blive skrevet ind i regnskabet for regnskabsår, hvor den pågældende spiller bliver solgt hos den sælgende klub.

Og her bliver der så bragt en helt ny overvejelse på banen, for hvordan klubber opgør overskud på spillere, er meget anderledes end, hvordan den almene fan vil anskue det.

Lad os tage udgangspunkt i ovenstående eksempel igen, men denne gang også inkludere, at den sælgende klub tre år forinden har købt spilleren for en garanteret sum på 75 millioner pund, og skrevet under på en fem-årig kontrakt med ham. Bogføringsmæssigt vil det fremgå således:

 

 

 

 

 

Den almene fan vil derimod oftest opfatte det som et garanteret overskud på 5 millioner pund med mulighed for, at det stiger til £25 millioner.

Kigger vi derimod på den købende klub, så vil beløbene blive taget med i både de budgetter og regnskabsperioder, hvor beløbene rent faktisk bliver betalt, det vil sige, at en spiller kan påvirke både regnskaber og budgetter i flere år frem.

Så hvad er sandheden?
Sandheden er svær at definere, for, for hver fodboldklub der findes, vil der være en ny måde at håndtere disse budgetter på. Nogle ting kan jeg dog sige med sikkerhed:

En klub af Manchester Uniteds statur, har ALDRIG et transferbudget der lyder på 100-150 millioner pund, som der har været nævnt i medierne på det seneste.

Og hvordan kan jeg være så sikker på det?

Det kan jeg fordi, at en klub som Manchester United, hvor et budget ikke kun tager højde for de spillere man skal købe i år, men også inkluderer de penge man i øvrigt skylder på tidligere gennemførte transfers, i stort set alle tilfælde vil være væsentligt højere end et sådan beløb.

Laver Manchester United et budget, hvori de fastsætter en ramme de ønsker at holde sig inden for, hvad angår hvor stort et økonomisk outlay man vil have råd til at betale i den indeværende budgetperiode? Naturligvis, men dette beløb kan ikke omsættes 1:1 til, hvor meget man egentligt går ud og køber ind for. Det vil i alle tilfælde afhænge af, hvilke aftalestrukturer man kan finde frem til med de sælgende klubber, ligesom det vil indeholde overvejelser om, hvordan det påvirker fremtidige budgetter.

Så alt i alt, når vi hører om en ”transfer kitty” på 100-150 millioner pund i medierne, så betyder det altså ikke, at hvis Manchester United køber Jadon Sancho for 100 millioner pund, så står de med en tom pengekasse efterfølgende. Og det er netop derfor, at jeg altid sidder og ryster lidt på hovedet, når jeg ser sådanne historier finde deres vej til avisernes overskrifter.

Artikler om samme emne