Artiklen er skrevet af Marcus Downey.
Syv år er gået siden den famøse historie om faxmaskinen, der minutter inden deadline endte med at koste David de Gea et skifte til Real Madrid. I hvad der angiveligt havde gjort ham til verdens dyreste målmand dengang.
Siden har De Gea vundet 1 x FA Cup, 1 x EFL Cup, 1 x UEFA Europa League, samt 1 x FA Community Shield. Mens Real Madrid har vundet Champions League fire gange og det spanske mesterskab tre gange, udover andre mindre inter- og nationale turneringer.
Blot få dage forinden faxepisoden fandt sted, havde Louis Van Gaal hentet den argentinske landsholdsmålmand Sergio Romero fra Sampdoria, mens Victor Valdes var hentet ind i januars transfervindue et halvt år tidligere, efter mere end et årti mellem stængerne i FC Barcelona. To målmænd der sagtens kunne kategoriseres som klassespillere med værdifuld erfaring på topniveau. Hvor sidstnævnte kun opnåede to kampe for Manchester United, fik Romero alligevel 61 kampe og hele 39 af disse var med clean sheets til følge. De fleste af disse opgør fandt sted i de sekundære turneringer, men Romero startede faktisk i målet netop i Premier League-sæsonen 15/16, og nåede i sine i alt 7 Premier League-kampe for klubben at holde buret rent i de seks.
Sir Alex Ferguson blev grundet sin daværende målmandstræner Eric Steele, der så det store lys i De Gea, samt vurderede at han på få år ville blive en bedre keeper end Manuel Neuer, overbevist om at De Gea var fremtidens målmand. Få minutters videoklip og en rejse til Valencia i september 2010, hvor Ferguson oplevede ham live i målet for Atletico Madrid. Endda på bekostning af et opgør mod Scunthorpe i League Cuppen, der udover ét andet opgør, han missede grundet sin søns bryllup, er de eneste to kampe legenden ikke deltog i. Mere skulle der ikke til.
De Gea var grundet en skade kastet ind i Atletico-målet otte måneder tidligere, hvorefter han bibeholdt pladsen. Ferguson oplevede ham deraf live i dennes optræden nr. 41 for ’madrasmagerne’. Edwin Van der Sar meldte først officielt ud om sit karriestop i januar 2011, men internt havde Ferguson sandsynligvis allerede fået beskeden om dette tidligere. I sommeren 2011 blev De Gea præsenteret, indkøbt for 21 millioner pund inklusiv klausuler. Hvad der i dag vil svare til lige knap 34 millioner pund. Mere end Bayern betalte Schalke for Manuel Neuer, og omtrent samme pris AC Milan gav for Barcelonas Zlatan Ibrahimovic, begge samme sommer. Neuer er siden kåret som verdens bedste målmand fem gange.
I sin første sæson for United startede De Gea på kassen, men allerede 1. oktober satte Ferguson ham på bænken, og gav danske Anders Lindegaard chancen. De Gea var tilbage i målet til den efterfølgende runde, men røg igen af den 5. november. Da sæsonen 11/12 ramte december og januar måned, var De Gea end ikke i startopstillingen i syv af de ti Premier League-kampe. Anders Lindegaard fik derefter en ankelskade og De Gea fik derfor chancen igen fra februar måned. I den efterfølgende sæson blev De Gea igen henvist til bænken af flere omgange og startede derfor kun i 73 procent af Premier League-kampene. Det var sidste gang United vandt mesterskabet.
Spring frem til foråret 2021, under Ole Gunnar Solskjær, hvor De Gea tog hjem til Spanien, for at deltage i sin søns fødsel. De Gea har været sammen med sin kone siden 2014, men hun er stadig bosat i Spanien, hvilket muligvis har haft indflydelse på ønsket om et skifte til Real Madrid i 2015. Efter fødslen endte De Gea samtidigt i Corona-karantæne, hvorfor Dean Henderson fik chancen mellem stængerne. Hvilket efterfølgende kostede De Gea flere kampe på bænken, da Henderson og holdet var inde i en god stime. Sidst på sæsonen fik De Gea spilletid i to kampe, der resulterede i et 1-2 nederlag til Leicester og 1-1 mod Fulham, begge på Old Trafford. De Gea var pludselig andenviolin igen, primært henvist til nogle opgør i Europa League, hvor han selv næppe nogensinde vil glemme finalen mod Villarreal.
Sæsonen efter, altså den netop overståede sæson, endte De Gea med en kåring som årets spiller i United, valgt af spillerne selv. Dette for fjerde gang i karrieren. Dét, tilmed i endnu en turbulent sæson, hvor Ole Gunnar blandt andet blev erstattet af tyske Ralf Rangnick, og klubben samtidigt endte pointmæssigt med sin dårligste sæson i Premier League-æraen.
Et relevant spørgsmål
Hvorfor denne længere redegørelse, med specifikt udvalgte nedslag om De Gea’s tid i United? Fordi den er med til at illustrere, at De Gea, på trods af utallige enestående klasseredninger og i folkemunde kåringer som værende verdens bedste målmand, over flere omgange har været på vippen til enten at blive slået af eller solgt. Selv under Ferguson blev han sat af i sine to eneste sæsoner under legenden. Hvad hvis Lindegaard ikke var blevet ankelskadet? Ligeså havde han udfordringer ved at kæmpe sig på igen under Solskjær, da denne henviste ham til bænken. Hvorfor kom han ikke bare direkte tilbage i start-11’ern? Var holdet bedre uden De Gea? Hvorfor smed den ellers så frembrusende og åbenmundede Rangnick ham ikke straks på bænken, hvis han vitterlig troede på sin egen spillestilsfilosofi?
Endnu mere relevante spørgsmål kunne efter min mening være; hvor står De Gea i forhold til nutidens og Erik Ten Hag’s måde at spille fodbold på? Hvilke overvejelser bør Ten Hag gøre sig om De Gea, hvis nogle overhovedet?
Knap 3 milliarder
Personligt har jeg tidligere været helt oppe at støde over David De Gea. Især de fodparader han har disket op med gennem tiderne, eller når han viste omverdenen hvad begrebet reflekser betød. Ren verdensklasse. Utvivlsomt. Men er det nok at have verdens måske bedste reaktionsevne i nutidens fodbold, når man spiller for et spilstyrende og dominerende fodboldhold? Det mener Spaniens landstræner, den tidligere Real Madrid- og Barcelona-legende Luis Enrique i hvert fald ikke, der i sin trup har valgt tre andre keepere til, hvoraf to af dem spiller for henholdsvis Brighton og Brentford. Enrique udtalte for en lille måneds tid siden følgende:
”En målmand bør starte spillet og skabe den første overlegenhed, & de skal dominere luftspillet. Jeg har brug for en målmand, der frembringer fred og ro til mig, det betyder ikke, at de ikke laver fejl, fejl er en del af fodbold. Dét, de genererer, holder jeg meget af.”
Enrique gav dermed tydeligt udtryk for, at De Gea ikke besidder evnerne til at igangsætte spillet, dominere luftspillet eller generere noget positivt frem af banen. Dette vil jeg dykke ned i senere, men inden vil jeg fremhæve nogle passager fra den danske United-målmandslegende Peter Schmeichels seneste selvbiografi ’One’, hvor han i en sammenligning med City’s Ederson skriver følgende:
”De Gea laver utrolige redninger, men er reaktiv i stedet for en proaktiv spiller. Han står ikke tæt bag sin defensive linje, skubber dem op eller håndhæver bolde i luften. Han er ikke forebyggende, og han er heller ikke involveret i opbygningsspillet. Men på linjen er der få bedre. Hans stil er en stor grund til, at Manchester United i de sidste mange sæsoner har lagt for vane at læne sig tilbage og forsvare dybt.”
Herefter sammenligner han med Ederson og skriver:
“Hvad er hans styrker? Hans distribuering hyldes med rette. Han er en utrolig pasningspiller. Hvad angår redninger, er det svært at huske mange spektakulære, han har lavet. Som skudstopper er han okay, hans basale funktioner er gode nok, men han bliver heller ikke udfordret til at lave mange redninger, fordi han forhindrer ting i at ske, ved at skubbe sit forsvar ud og holde modstanderen væk fra mål, og ved at ’roame’ langt fra sin linje, for derved at håndtere modstanderens angreb tidligt. Jeg tror ikke, at De Gea ville være til stor nytte for Pep Guardiolas spillestil i Manchester City, og hvis Manchester United underskrev med Ederson, ville han ændre måden de spillede på.”
Heri belyser og understreger Schmeichel netop, hvordan De Gea ikke er en proaktiv spiller, men derimod primært forholder sig passivt på linjen. Mens Ederson ”forhindrer ting i at ske”. Der ses tydelige paralleller til Enriques udtalelser. Lige så vel tilkendegiver Schmeichel også sin mening om, at han næppe tror, at Pep havde anvendt De Gea, skulle han have haft sin landsmand i sin trup. Det er måske let at sige i dag, men hvis vi spoler tiden tilbage til Pep’s første sæson hos Manchester City, var én af de første transferaktioner at smide den daværende 29-årige engelske landsholdskeeper og City-legende Joe Hart på porten, efter otte sæsoner som fast mand. Erstatningen Claudio Bravo, hentet i Barcelona, blev selv erstattet året efter af Benficas Ederson. Vi har tilmed set Liverpool og Jürgen Klopp gå samme vej, da de endte med at betale boksen for Alisson. Chelsea har punget over en milliard kroner ud for deres målmænd Kepa og Mandy siden sommeren 18. Arsenal har fulgt trop med købet af både Leno & Ramsdale. Konkurrerende klubber, der alle endte over os i netop overståede sæson. Siden Ferguson stoppede, har United købt forsvarsspillere for lige under tre milliarder kroner Dem er der konstant kritik af, på trods af for eksempel Varane, Maguire og Lindelöf alle er forsvarsgeneralerne for deres respektive landshold.
Jobbeskrivelsen har ændret sig
I mine øjne er spillertypen ’David De Gea’ og måden han spiller fodbold på passé. Et ord der i ordbogen forstås som; ikke længere moderne, tidssvarende, aktuel eller brugbar.
Hårde ord, men når det kommer til sproget, bør vi netop følge med tiden og ændre anvendelsen af sproget om, samt forståelsen af målmandens rolle.
Det er ikke længere målmandens job blot at redde potentielle mål, det er deres job at være forebyggende & forhindre dem. At redde en bold er én måde at gøre det på, men bestemt ikke den eneste måde, og bør altid være sidste udvej. Som et professionelt rødt kort er sidste udvej, eller når en markspiller bevidst tager med hånd i feltet, i et desperat håb om et efterfølgende brændt straffespark.
Jeg finder det rimeligt at sige, at David De Gea har været beskyttet af Manchester United-fans i temmelig lang tid. Faktum er, at han virkelig skal opkvalificere sit spil, hvis han vil spille under Ten Hag. Ikke holde sig til linjen, men ’roame’ længere fremme på banen, langt fra sin egen mållinje, og dermed skubbe forsvarskæden frem. Luftrummet skal domineres ved at vinde flere indlæg/dødbolde, samt optimere sin distribuering af bolde. Simpelthen være forebyggende og forhindre, eller i det mindste minimere, modstanderens muligheder for at få en simpel afslutning i første omgang.
Det virker omsonst og naivt at tro, De Gea kan tilegne sig, eller blot forbedre nogle af disse karaktertræk listet herover. Derfor vil min klare anbefaling og håb herom være, at Erik ten Hag hiver det største plaster af og dermed sender et klart og tydeligt signal om, at spillertypen De Gea ikke besidder evnerne til at kunne spille bold ud fra filosofien Ten Hag ønsker at implementere.
Jeg er personligt af den overbevisning, at De Gea, desværre, hæmmer flere forskellige facetter af vores spil, både med og uden bold. Med udgangspunkt i Schmeichel & Enriques kommentarer, vil jeg uddrage data der illustrerer flere af de udfordringer, der afstedkommes ved anvendelsen af spillertypen ’David De Gea’ i såvel moderne fodbold, kontra rollen Ten Hag ønsker af sin målmand.
Data De Gea
Lad os først starte med De Gea’s styrker. De Gea redder 69.4 procent af skudforsøgene imod ham, hvilket sammenlignet med målmændene i de fem store ligaer kun placerer ham blandt de 50. percentil. Dette betyder at 50 procent af målmændene har en bedre redningsprocent, ligesom 50 procent har en der er værre end De Gea’s.
Til gengæld befinder han sig blandt den 74. percentil ift. PSxG/SoT & blandt den 83. percentil ift. PSxG-GA. Altså i den gode ende af skalaen. Disse to parametre forstås som forventede mål(xG), bedømt ud fra, hvor sandsynligt det er, at en målmand vil redde afslutningen. Forskellen på de to parametre er, at førstnævnte(SoT) kun tæller skud indenfor rammen, mens den anden(-GA) er uden tilladte mål imod. Ser vi udelukkende på disse tre parametre, placerer De Gea sig en smule bedre end Allisons 51 procent(Save%), 65.(PSxG/SoT), 70. (PSxG-GA) og langt bedre end Edersons 29%(Save%), 45. (PSxG/SoT), 30.(PSxG-GA).
David de Gea
Ederson
Alisson
FBref.com
Alligevel lukker De Gea hele 1.47 mål ind pr. 90 min., modsvarende Allisons 0.78 & Edersons 0.83. Her kan man samtidig konkludere, at De Gea er blandt den 38. percentil, hvilket betyder at hele 68 procent af målmændene i de fem største ligaer lukker færre mål ind. Skyldes det blot et elendigt forsvar og et ikke eksisterende presspil?
Ser vi på ’indlæg stoppet’, så præsterer De Gea kun at gribe ind overfor 3.2 procent af modstanderens indlæg, hvilket placerer ham helt nede blandt den 3. percentil! Når en målmand stopper et indlæg, fjerner de straks presset fra deres bagkæde, da forsvarsspillerne ikke længere har behov for at kæmpe om en høj bold; dette er meget vigtigt mod hold, der er dominerende i luftspillet, da det reducerer chancen for at blive slået i luftduellerne. Det påvirker også et holds dødboldstrategi; hvis modstanderen ved, at målmanden er dårlig til at håndtere høje bolde, vil de målrettede indlæg mod målfeltet, hvor forsvaret er mest sårbart, og målmanden har ringe chance for at redde en afslutning.
Overstående grafik illustrerer, hvor stor en procentdel af målene imod De Gea er scoret fra på banen. Her fremgår det, at De Gea lukker bekymrende mange mål ind i det lille målfelt. Forestil jer spillernes utryghed ved dødbolde. De ved, at de skal dække et langt større område, hvis de dækker op i zone, fremfor mand/mand. Ligesom de helt naturligt vil stille sig nogle meter nærmere eget mål, da de ved De Gea ikke kommer ud og dominerer feltet i luften. Altså forsvarer holdet helt naturligt & fuldt forståeligt dybere af denne årsag. Det skaber næppe fred og ro i bagkæden, eller på holdet som helhed, tværtimod.
Læg så dertil værdien i, at for eksempel den ellers så udskældte Harry Maguire er blandt den 94. percentil, målt på vundne dueller i luftspillet, af forsvarsspillere i de fem store ligaer. Uhyre vigtig rolle Maguire har i de situationer. Mål fra distancen virker forresten også unaturlig høj i mine øjne. Hver femte mål er scoret udenfor feltet. What?
De Gea, Alisson, Edersen.
FBref.com
Kigger vi igen på data fra FBref.com, ses De Gea også som værende helt nede blandt den 5. percentil ift. ’defensive aktioner udenfor straffesparksfeltet’. Eller sagt på en anden måde; af målmændene i de fem største ligaer er De Gea én af de mest negligerbare, når det kommer til at udøve bare én eller anden form for defensiv aktion udenfor feltet, hvad end det er en tackling, clearing, erobring af bolden etc. Kun 0.24 gange pr. 90 min. præsterer han at have en defensiv aktion længere ude end 16.5 meter fra målstregen.
Dette understreges ligeledes, når vi kigger på den ’gennemsnitlige afstand af defensive aktioner fra målstregen’. Her lander De Gea i en afstand på 13.8 yards, omregnet til meter er det 12.6m fra målstregen. Dette placerer De Gea middelmådigt & nede blandt den 31.percentil. Akkurat på de to nævnte parametre lander Alisson blandt de bedste i Europa og Ederson følger godt med.
@markstats
Herover ses de forskellige Premier League holds ’gennemsnitlige defensive aktionsafstand fra eget mål’, hvilket er med til at give et billede af, hvor højt holdenes defensive linje typisk står på banen.
Interessant er det at se, hvordan vi i 20/21-sæsonen stod femte højest, og i sidste sæson stod femte dybest. Det endda på trods af, at holdet stod 3.4 meter længere fremme på banen i sidste sæson. Værd at bemærke er det også, hvordan samtlige hold stod 5-10 meter længere fremme generelt.
City og Liverpool er i snit helt oppe ved midterlinjen. Dette kan aflæses på forskellige måder, men det er et tydeligt bevis på, at holdene typisk står højere på banen uden bolden, presser højere oppe i banen og naturligvis erobrer bolden højere oppe på banen. Man kan dog også udlede af dette, at afstanden mellem bagkæden og egen målstreg er blevet markant længere. Derfor er det også blevet signifikant mere udslagsgivende, om målmændene er i stand til at ’roame’ længere fremme i banen, for derved at skubbe bagkæden frem, og deraf få kæderne til at stå tættere på hinanden, hvilket optimerer ethvert form for holdpres. Dette er samtidigt med til at sikre, at målmanden kan lave betydelig flere tidlige indgreb, samt holde modstanderen endnu længere væk fra målet.
Det er det Schmeichel mener, når han skriver om at forhindre tingene i at ske, og deraf ikke blive tvunget til at lave særlig mange redninger. At være proaktiv fremfor reaktiv. Efter min mening skaber det desuden et langt større og mere fundamentalt mentalt overskud for ikke bare bagkæden, men for holdet som en homogen dynamisk organisme, der lever stort på troen af egne og holdkammeraternes evner til at udføre managerens filosofi i hvert et moment af kampen.
Derfor bør Ten Hag også enten helst borteliminere, eller som minimum optimere på et hvert svagt led, for dette er med til at skabe fred og ro, ikke bare for spillerne, men for Ten Hag selv. Udfordringerne ved at have en reaktiv målmand, der primært holder sig til målstregen, eller ubevidst & naturligt søger tilbage mod denne, hvis modstanderen har bolden, illustreres også tydeligt i grafikken herunder.
Det er bestemt ikke unormalt, at målmanden skal dække et enormt område, når et Ten Hag hold angriber på den sidste tredjedel af banen. På grafikken er der vel omkring 45 meter op til bagkæden fra målstregen. Skal kæderne stå tæt, er målmanden nødsaget til at presse med op. Dette er også med til at mindske længere afleveringer i dybden fra modstanderen, skulle de sende en angriber tidligt afsted efter en omstilling. Hvor forestiller i jer at den reaktive målmand befinder sig på banen, kontra den proaktive? Og hvis det var jer der stod på banen, hvad ville i så selv føle jer mest tryg i at have bag jer.
passion4fm.com
Distribuering
En anden måde målmanden kan skabe fred og ro på er ved at være forebyggende. For eksempel i sin tekniske kunnen og i sin distribuering. At være teknisk dygtig nok til, at ens medspillere stoler tilstrækkeligt på målmandens evner til håndteringen af en eventuel hård aflevering, hvor målmanden kommer under pres. Så skabes der ro omkring de situationer. Ved at minimere fejlafleveringer, når man starter spillet. At generere noget positivt med bolden og skabe den første overlegenhed, som Luis Enrique kalder det, kræver at man som minimum agerer en spilstation, der er med til at skabe overtal på den første tredjedel af banen. Eller tænk hvis målmanden derudover var i stand til at bryde kæderne med en hård og præcis aflevering. Disse facetter kræver dog igen at medspillerne stoler på målmandens tekniske evner, kølighed og overblik.
Husker i videoklippet fra kampen mod Norwich, hvor De Gea angiveligt ikke ville aflevere til Maguire? Jeg vil anbefale jer at gense klippet igen med friske øjne. Er De Geas førsteberøring god nok til sin efterfølgende aktion? Altså får han trukket bolden nok med sig? Svigter De Geas tro på egne evner med bolden, hvilket gør han ikke tør aflevere i retning mod Maguire? Maguire er tydeligvis flere meter fra nærmeste markør. Bolden behøver end ikke at blive spillet direkte i fødderne på.
Jeg har ikke fundet substantielt data vedrørende De Geas førsteberøringer, så dette berøres ikke yderligere. I stedet vil fokus være på distribuering og en analyse af dette.
I grafikken, der tages udgangspunkt i, vil i se en sammenligning af De Gea med rivalernes brasilianere, de spanske landsholdsmålmænd fra Premier League, der er foretrukket af Enrique, samt med Dean Henderson, som forleden blev udlejet til Nottingham Forest. Sidstnævntes data er fra Premier League-sæsonen 20/21, mens resten er fra 21/22-sæsonen. Derudover er alle statistikerne sat til ’pr. 90 min’, for at give et mere reelt og fair sammenligningsgrundlag, samt bedre at kunne illustrere forskellen i ét enkelt gennemsnitligt opgør.
Lad mig først understrege, at det tydeligt fremgår, at De Gea har langt færre berøringer (Touches), hvilket naturligvis vil have en indvirkning på antallet af afleveringer. Dette understreges også ved at se på antallet af modtagne afleveringer (Receiving).
Sammenligner vi med Alisson modtager De Gea hele 13.2 færre afleveringer og har 14.0 færre berøringer pr. kamp. Hvorfor De Gea modtager færre afleveringer og har færre berøringer kan selvfølgelig skyldes, at Ole Gunner og især Ralf Ragnick ønskede at spille mere direkte fodbold. Dertil havde Liverpool og City også markant flere afleveringer pr. kamp. Dog havde United flere afleveringer pr. kamp end både Brighton og især flere end Brentford. Så spillestil burde også influere.
En anden årsag til den manglende inddragelse af De Gea kunne så måske skyldes den mindre tiltro til De Geas evner med fødderne fra holdkammeraternes eller trænernes side. Her ses det dog, at Henderson har meget lignende stats fra tiden under Solskjær.
FBref.com
Når det kommer til afleveringerne (grafikken herunder), så fremgår det, at De Gea smider lige knap en tredjedel af sine afleveringer væk. En afleveringsprocent på 70.9 procent er langt fra acceptabelt. Af sine 24 afleveringsforsøg pr. kamp, smider han de syv af dem væk.
Til sammenligning havde Ederson afleveringsprocent på hele 89.6 procent og smed kun tre af sine 29.4 afleveringsforsøg pr. kamp væk. Sammenligner vi med Henderson, så havde han ikke bare en bedre afleveringsprocent, men han havde en fejlmargin på 0 procent, målt på afleveringer der er 30 yards (ca. 27 meter) eller kortere. 0 procent! Interessant er det også at kigge på Enriques valg af målmænd. Da de har begge en lavere afleveringsprocent en det tidligere førstevalg.
FBref.com
At Roberts Sánchez og David Raya alligevel er valgt før De Gea, på trods af en dårligere afleveringsprocent, skyldes måske, at de vant til at have bolden oftere i løbet af en gennemsnitlig kamp. Typisk rører de bolden op mod 20 gange mere pr. 90 min. Deraf vil de også oftere blive presset i kampsituationer, og have være den tand skarpere på den front.
I snit ses herunder at de presses ca. 1.5 gange flere end De Gea pr. 90 min. (Pass Types/Press). En anden ting der springer i øjnene, er statistikken ’Height’. Dette oplyser om en aflevering er langs tæppet (Ground), eller om afleveringen når mindst skulderhøjde (High) på vej mod medspilleren. Her forsøger De Gea næsten lige mange af hver type aflevering, mens brasilianerne favoriserer at sende bolden langs jorden. Igen kan man tale om, at dette muligvis skyldes trænerens spillestil, men så burde tallene jo netop indikere dette tydeligere. Ligesom vi ser med rivalernes målmænd. Selv Henderson spiller klart flere bolde nede langs græsset.
FBref.com
Det er jo ikke fordi De Gea er helt på månen, når man ser på afleveringsprocent etc. Men det der virkelig skræmmer, er det faktum, at De Gea kun forsøgte omkring 16 afleveringer pr. 90 min., hvilket placerer ham i den 2. percentil blandt Premier League-målmænd! Det tilmed på et boldbesiddelsesbaseret hold, som både Ole og Ralf forsøgte at spille. Der skal en målmand være dygtig med bolden ved sine fødder, tilbyde sig selv og nærmest spille som en tredje centerforsvarer. De Gea er det modsatte, hvilket var en af de vigtigste årsager til, at begge managers fejlede.
FBref.com
Roaming kort
Herunder vil I se såkaldte ’Heatmaps’ fra Premier League sæsonen 20/21 af de fire rivaliserende målmænd vi har sammenlignet med, samt De Gea naturligvis. Læg især mærke til, hvor mange gule markeringer der er rundt på banehalvdelen hos de to spaniere. De er ikke bange for at komme 50-60 meter væk fra målstregen. Derudover ser vi jo alle fire konkurrerende målmænd med tydelige røde markeringer udenfor straffesparksfeltet. Alt sammen tegn på proaktive målmænd.
David de Gea
Ederson
Alisson
Robert Sanchez
David Raya
Send straks en fax
Folk drøfter den manglende 6’er, højrefløj, Ronaldos erstatning eller en ny venstrebenet forsvarsspiller, men den klart vigtigste beslutning skal træffes inde i målet.
De Gea, som spillertype, er et langt større problem for Ten Hag’s måde at ville spille fodbold på, end man umiddelbart lige tænker over.
Det er ikke nok at De Gea endelig deltager i ’Rondo’ -øvelserne til træning. I det hele taget er nye øvelser ikke rigtig De Geas kop te, bare spørg nogle af klubbens tidligere målmandstrænere for eksempel Frans Hoek. Luis Enriques forklaring om, hvorfor han er gået i en anden retning, giver klart mening.
Schmeichels kommentarer om at have en proaktiv målmand i United, ville 100 procent ændre måden vi som hold spiller fodbold på. De Gea er passé, og tallene illustrerer det desværre tydeligt.
Vi har en målmand, der ikke er i stand til andet end at redde boldene. Han genererer intet positivt frem i banen og skaber ingen ro omkring sig. Han forhindrer intet i luften, intet uden for feltet og smider hver tredje bold væk, hvilket er med til at skabe en ond cirkel, hvor det hele kører i ring med alt for meget unødig belastning af holdkammeraterne, samt de taktiske kompenseringer.
De Gea er ufattelig løntung, omkring 3 millioner kroner om ugen, og kontrakten løber ud næste år. Klubben har en klausul på et ekstra år, men må vurderes som yderst tvivlsomt at denne effektueres. AC Milan lod også stortalentet Donnarumma gå, alligevel vandt de mesterskabet året efter, for første gang i 11 år. Erstatningen Mike Maignan, som de færreste nok kendte til, roses til skyerne, så det kan sagtens lade sig gøre at finde en erstatning.
Erik Ten hag må simpelthen ikke gå på kompromis med sin filosofi. For inden han ser sig om, er han bare den næste i rækken af managers, der har trænet én af klodens største klubber, men aldrig vundet et mesterskab.
Erik, det forlyder du kan optimere spillernes niveau og spilforståelse, men hér må du gøre jobbet så nemt for dig selv du kan. Informer Murtough om din beslutning og inviter David ind på kontoret. ”David, jeg har set videoer med dig, set dig live på Selhurst Park, set dig under ’rondo’ -øvelserne til træning, og jeg tænker du ville være bedst tjent andetsteds.
David De Gea, ’Adios amigo’, tak for alt. Real Madrid, Paris SG, Qatar, Kina, USA etc. Send en fax!
Se venligst bort fra De Geas statistikker fra sidste sæsons Premier League. Det er blot percentiler.
FBref.com
