Er situationen i Manchester United misforstået?

af Nicklas Hansen

Den engelske MUTV-kommentator Tim Long lavede i oktober 2020 en tråd på sin Twitter-profil om 10 såkaldte ’misforståelser’ i Manchester United – altså idéer, holdninger og tilnærmelsesvis etablerede stykker fakta, som de engelske medier og den generelle United-fan muligvis har misforstået.

Long understreger hurtigt, at disse misforståelser er hans eget syn på United og fortæller samtidig, at han ikke baserer sin analyse på insider-kilder i klubben, men kun på udgivne artikler og rapporter samt selvfølgelig hans egen vurdering som fan og kommentator. Jeg synes, at det er en interessant måde at opstille og belyse United på, så jeg tænkte, at jeg ville gå de mest interessante af Longs pointer igennem og give mit besyv på ’situationen’.

Hvis man er interesseret i at se alle Longs pointer, kan man læse dem i tråden på hans Twitter her: https://twitter.com/timlongsports/status/1321908370396323841

  • OGS isn’t a good enough coach

Long forsøger at aflive myten om, at Solskjær mangler den taktiske og fodboldmæssige kvalitet til at være United-manager ved at fremhæve nordmandens sejre over andre markant større trænernavne, deriblandt Pep Guardiola, José Mourinho, Julian Nagelsmann, Thomas Tuchel og Jürgen Klopp – og endda ved brug af, ifølge Long, forskellige taktikker. Han skriver endda, at Solskjær ligefrem ”overlistede” de førnævnte. Han nævner ligeledes pointer såsom, at Solskjær har holdt et ”skadesplaget under middel-hold i kampen om top-4” og at nordmanden har udrettet det ovennævnte ved at bygge en angrebsbaseret fodboldmæssig filosofi.

Jeg vil koble mig på Longs pointe i den forstand, at narrativen mod Solskjærs taktiske kunnen er gået over gevind. Jeg skrev med vilje tidligere, at nogle af de her misforståelser nærmest er blevet fakta, og det er pointen her: De fleste fans med et stort nok talerør til at blive hørt på sociale medier er nærmest enstemmigt enige om, at Solskjær ikke er taktisk kvalificeret nok til at styre Manchester United.

Men er vi ærlig talt dygtige nok til at vurdere det? United virker muligvis ensformige og mangelfulde ift. en klar plan B, når plan A fejler, men jeg synes, at Solskjær mangler ros, når det går Uniteds vej.

Derefter er jeg dog ikke helt sikker på, at jeg kan erklære mig enig i meget af det, Long påpeger. For det første synes jeg ikke nødvendigvis, at man viser sin egen taktiske kunnen ved at slå en anden og større manager – det kræver jo, at sejren har været en udstilling af den modsatte part, og det synes jeg ikke nødvendigvis, at alle ovennævnte United-sejre har været. For det andet er jeg simpelthen ikke enig i, at United har et ”skadesplaget under middel-hold”. United har da selvfølgelig haft deres problemer med skader, men det har Liverpool, Chelsea og Manchester City også, så det skal ikke blive en undskyldning, bare fordi bredden ikke rækker til målene.

Jeg forstår ligeledes ikke, hvor beskrivelsen ”under middel” kommer fra? Uniteds trup og start-11’er måler muligvis ikke op til enkelte af rivalerne, men man har stadig som minimum en håndfuld spillere, der på egen hånd kan redde point til klubben, hvis det er behøvet, om så det er at score mål eller holde dem ude. Jeg mener, at det er at skævvride sandheden, da United om nogen burde præstere bedre med de spillere, som de har til rådighed – i hvert fald ift. en reel kamp om trofæer.

Jeg vil ikke sidde her og gøre mig til dommer over Solskjærs kvalifikationer som United-manager, men jeg synes ikke, at alle Longs pointer giver helt mening – i hvert fald ikke i den sammenhæng, som han præsenterer dem. Solskjær skal have ros for at vinde store kampe, men et uafgjort resultat mod Liverpool eller en sejr over Tottenham betyder altså ikke i min bog, at man ligefrem har udstillet eller overlistet andre managers.

I øvrigt kommer Long slet ikke ind på, hvordan Solskjær sætter sit hold taktisk op i kampe, der ikke nødvendigvis er mod store mandskaber. Et af problemerne med United i 19/20 var vel netop, at man var vidne til nærmest forvandlede mandskaber fra man spillede mod store hold som Manchester City til man spillede mod mindre klubber a la Burnley, Newcastle og Crystal Palace. Kontrafasen er vel i og for sig Uniteds største styrke under Solskjær, så det, der mangler, er muligvis noget mere pondus, når United spiller kampe, hvori de skal dominere og have mest boldbesiddelse.

En problematik, der kan rejses over for Longs pointe er også, at Uniteds (primært) opadgående formkurve siden januar 2020 formentlig ikke skyldes hans taktiske kunnen, men snarere, at United – endelig – fik en kreativ midtbanespiller, der kunne forbinde midtbanen ordentligt med angrebet: Bruno Fernandes. Spørgsmålet er jo så, hvorvidt Fernandes var den manglende brik for at få Solskjærs taktiske puslespil til at gå op, eller om Fernandes’ kreative evner blot agerer et slags røgslør for, at Solskjærs taktik ikke rigtig kan bryde dybdestående forsvar op uden ham?

Samlet set vil jeg dog give Long ret i, at det er en misforståelse, at Solskjær ikke er god nok – for jeg mener, at der kan argumenteres for begge dele.

Vurdering: Enig.

  • OGS isn’t strong enough

Den her pointe er lidt mere nede i min boldgade, da den handler om, hvorvidt Solskjær har den rette karakter til at være manager for Manchester United – hovedsageligt baseret på, hvordan han opfører sig som frontperson for klubben. Jeg har før skrevet om Solskjærs rolle i medierne, hvor jeg roste ham for hans forståelse af klubbens arv samt hans generelle positive retorik, mens jeg samtidig kritiserede ham for nogle gange at vrøvle lidt uden behov.

Long forsvarer Solskjærs karakter ved bl.a. at hævde, at Solskjær på konsistent vis sætter sig selv i skudlinjen (for sine spillere og klubben), at Solskjær har sat fremtidig bæredygtighed frem for kortvarig succes, og at han har hjulpet klubben med at indse, hvad der bør gøres fra top til bund.

Long har en klar pointe i, at Solskjær sætter flueben i mange af de vigtige bokse, når man taler om at udvise den rette karakter, og jeg vil medgive, at han ofte tager ansvar, når der skal tages ansvar. I medierne er Solskjær generelt – efter min mening – af den rette støbning til at være frontperson for Manchester United, men det er så også dér, hvor jeg står af ift. Longs pointe. Jeg synes, at det igen er at skævvride virkeligheden at hævde, at Solskjær er den her uselviske manager, der sætter fremtiden over nutiden. Det lyder jo lidt som om, at Solskjær ikke behøver vinde noget, bare United i fremtiden gør det?

Bare fordi United endelig har fået skaffet sig en manager, der forsøger at handle – primært – ungt ind samt forsøger at skabe den bro til akademiet, der burde have været etableret for flere år siden, har man ikke fundet fodboldens svar på en helgen. I min bog taler vi altså om mindstekravene for en United-manager her. Bare fordi Mourinho og (delvist) van Gaal ikke forstod at opfylde de krav, betyder det ikke, at Solskjær har opfundet den dybe tallerken.

Jeg vil medgive, at klubben ser ud til at bevæge sig i en mere fremtidstænkende retning, men jeg tror også, at vi skal passe på med at give Solskjær for meget ros for det. Selvfølgelig er han kommet med sine pointer og idéer til, hvordan United skal agere fremadrettet, men mon han var den første, der kom til at tænke på, at det var en idé at fokusere på ungdom?

Jeg ved godt, at jeg går lidt i detaljer, men det er sådan set, fordi jeg er enig i den overordnede pointe – bare ikke i, hvordan den bliver præsenteret. Long forsøger at overbevise os om, at Solskjær er en stærk nok personlighed ved at give os den her utopiske idé om, at han er kommet med en helt ny vision til Manchester United og at han tænker på fremtiden og nedprioriterer nuet. Den køber jeg altså ikke (helt).

Hvis jeg skulle opstille samme argument ville jeg nok mere se på Solskjærs personlighed, mandskabsbehandling (som Long slet ikke kommer ind på) og forståelse af klubbens arv og mål. Men okay, det er jo selvfølgelig også begrænset hvor mange argumenter, man kan få mast ind i et tweet på max 280 tegn.

Vurdering: Delvist enig.

  • Woodward signs players

Den her vil jeg forholde rimelig kort, da meget allerede er blevet sagt om Uniteds struktur og ledelse. Long argumenterer for, at Ed Woodward ikke er direkte involveret i handler, men reelt set kun skriver under på handler efter, at de er blevet identificeret og forhandlet på plads af hhv. Uniteds talentspejdere (eksempelvis Mick Court og Marcel Bout) og forhandlerteamet (Matt Judge).

Long hævder, at myten er opstået, idet Woodward har været involveret i velkendte dårlige handler før i tiden, men at systemet nu er lavet om, og at han har påtaget sig en mere tilbagetrukket rolle. Selvom jeg nu ikke tror, at Woodward er helt ude af billedet ift. transfers – Samuel Luckhurst fra M.E.N har flere gange fremhævet dette – er jeg generelt enig i Longs pointe om, at Woodward, desværre, er blevet syndebukken, når vrede fans lugter blod pga. manglende transfers.

Woodward er bestemt ikke uskyldig i Uniteds stadigvæk ambitiøst begrænsede fodboldstruktur, men han er heller ikke nær så involveret, som de fleste fans gør ham til.

Vurdering: Enig.

  • Contract expensions poor

Long tæller 13 kontraktforlængelser under Ole Gunnar Solskjær. Jeg tæller altså 16 (17, hvis man medtager forlængelsen af Odion Ighalos lån), men detaljerne er ikke så vigtige for den overordnede pointe. Han pointerer samtidig, at han kun ser 1-2 af dem som værende mulige dårlige træk af United, da begge spillere formentlig vil være for skadet til at United kan bruge dem og/eller sælge dem for profit. Han specificerer ikke hvilke spillere, der er tale om, men jeg gætter på, at der menes Phil Jones og Eric Bailly; de ville i hvert fald passe ind under de beskrevne kriterier.

Udover dem, som han nævner, kan man fremhæve Ashley Young og Andreas Pereira som mindre vigtige forlængelser, da de ikke længere er at finde i klubben grundet hhv. et spillersalg og et udlån. Long pointerer samtidig, at andre af de spillere, der blev forlænget med under Solskjær, bestemt ville være mulige at få solgt i en fodboldverden uden COVID-19.

Jeg har tre umiddelbare problemer med Longs ’misforståelse’:

  1. Det er for det første fuldstændig irrelevant at hævde, at visse spillere ville være mulige at få penge for i en Corona-fri verden, da verden jo netop ikke er sådan. Jeg er godt klar over, at der menes, at man ikke kunne forudse en verdensspændende pandemi dengang, man lavede forlængelserne, men det skal vel ikke bruges som undskyldning for, at man ikke kan komme af med klubbens dødvægt?
  2. For det andet, så tror jeg sådan set ikke, at den generelle kritik af Uniteds kontraktforhandlinger går på lige præcis dem, der blev lavet under Solskjærs vagt, men mere den generelle håndtering af klubben. De decideret inkompetente beslutninger, som fx at give nye kontrakter til spillere som Rojo og Jones, taler jo for sig selv, men der er også de – for at sige det pænt – ’lettere gavmilde’ forlængelser af slagsen, som fx den nye 3-årige aftale Matic fik i juli 2020. Samlet set er United bare meget inkonsistente i deres kontrakthåndteringer, hvilket jeg ikke synes, at Long får modbevist.
  3. For det tredje og slutteligt er det bare i sidste ende ikke kontrakterne, der er problemet, synes jeg – det er spillersalgene, eller mangel på samme. Når United står med dødvægt som Marcos Rojo, Phil Jones, Jesse Lingard og (baseret på den nuværende målmandssituation) Sergio Romero, nytter det ikke noget at tale om, at nogle kontrakter blev indgået før Solskjær og nogle blev det efter. I stedet for at forsøge at modbevise, at der er blevet indgået dårlige kontraktforlængelser under Solskjær, synes jeg mere, at Long får påpeget, hvor dårlige United er til at afskibe overflødigt spillermateriale.

Samlet set synes jeg faktisk overhovedet ikke, at det er en misforståelse, at Uniteds kontraktforlængelser er dårlige. Bare fordi man forlænger med mange af de rigtige, betyder det jo ikke, at det gør op for alle de forkerte forlængelser. Derudover synes jeg jo ikke rigtig, at det er kontraktforlængelserne, som er det vigtige her, men snarere, at United bør forbedre deres evne til at komme af med spillere. At problemet så muligvis ligger i, at man i tidernes morgen har givet visse spillere så meget i løn, at man nu ikke kan komme af med dem, understreger vist bare min pointe.

Vurdering: Uenig.

  • 20/21 window was a failure

Den sidste pointe, som jeg vil kigge på, er Longs forsøg på at afkræfte, at sommertransfervinduet 20/21 var en fiasko. Longs primære pointe her hænger lidt sammen med det, jeg nævnte tidligere med Longs holdning: At Solskjær og co. kigger mod fremtiden, og at vinduet ikke skal vurderes som en fiasko, men mere som en udsættelse af specifikke transfermål.

Long giver samtidig et bud på, hvorfor United ikke fik hentet Jadon Sancho og begrunder det rimelig simpelt med, at man simpelthen ikke kunne finde de økonomiske midler, fordi man ikke kom af med visse ”uønskede aktiver” – med andre ord kunne man ikke finde købere til førnævnte dødvægt. Man havde ifølge Long prioriteret en højrekant, en venstreback, en offensiv midtbanespiller samt i mindre grad en angriber, før man gik ind til vinduet.

Fordi man ikke kunne få fingrene i Sancho, valgte man altså angiveligt at handle ind til fremtiden (ved købene af Pellistri og Diallo på lignende positioner), og så prøve at give Sancho-handlen et nyt skud på et senere tidspunkt. Eftersom man fik hentet Pellistri, Diallo, van de Beek, Telles og Cavani fik man jo mere eller mindre udfyldt alle de pladser, som man satte for sig. Det er altså ifølge Long nok til, at vinduet ikke er en fiasko, men skal ses ud fra et større perspektiv.

… Arh, vel? Sådan en gang sælgersnak tvivler jeg altså på er nok til at få overtalt den generelle United-fan til at fatte tålmodighed og acceptere, at vinduet bare var et bump på vejen. For det første kan man ikke spise Uniteds fans af med at hente to ungdomsspillere som umiddelbar erstatning for at have glippet muligheden for Jadon Sancho. Det hjælper i hvert fald ikke klubben lige nu, og faktum er, at United er uden en reel højrekant og må igen gå gennem endnu en sæson med lappeløsninger. Det er altså ikke godt nok, selvom de økonomiske vilkår var svære for en handel.

Det lader til, at United har besluttet sig for, at de vil have Sancho, men hvornår det bliver, er svært at sige, og indtil da må Solskjær klare sig med det, han har. Jeg tror, at det er lige præcis den filosofi, som United-fans kritiserer, og derfor preller Longs økonomiske overtalelsesevner altså af på mig. Det kan jo ikke nytte noget, at man accepterer sportslig stagnation bare fordi muligheden ikke lige var der.

Jeg er ikke en fortaler for panikkøb, men hvis United har en så kompetent talentspejder-afdeling, som Long hævder, bør klubben have haft alternativer til Sancho i kikkerten – kortsigtede løsninger om nødvendigt. Det kan ikke passe, at det kom som et chok, at Dortmund ville score kassen på deres – på det tidspunkt – mest værdifulde spiller; den havde vi vist alle set komme.

Jeg vil ikke kritisere de andre handler, som United har lavet, da vi trods alt stadigvæk kun er en halv sæson inde i spillernes respektive United-karrierer, men der har været lovende tegn at spore fra både Telles, Cavani og van de Beek. Vi mangler stadig en førsteholdsdebut fra Pellistri, og Diallo er ikke engang kommet til klubben endnu.

Samlet set synes jeg ikke, at Long får modbevist denne misforståelse. Ved at påpege, at United fik hentet nogle profiler ind på et par på forhånd fastlagte positioner, synes jeg egentlig bare, at han glider uden om det faktum, at United missede den vigtigste forstærkning af dem alle: En højrekant til førsteholdet.

Vurdering: Uenig.

Artikler om samme emne