Fra fodboldbanen til tv-studiet – Hvad udgør en god ekspert?

af Nicklas Hansen

“He can say everything because he is an ex-legend, but as an ex-legend, or as a legend, you have to know what you are saying.”

Sådan udtalte Louis van Gaal sig om Gary Neville tilbage i december 2014, og selvom det er torskedumt, at hollænderen begynder at lægge sig ud med tidligere spillere i en af de mest ærekære klubber i fodboldverdenen, havde van Gaal måske alligevel fat i noget.

Rollen som såkaldt ‘ekspert’ er uløseligt sammenhængende med det moderne fodbold-tv-studie. En eksperts rolle er som udgangspunkt at bidrage med analyser samt at besvare værtens emnerelaterede spørgsmål. Ekspertrollen har derfor en autoritet, som nærmest udelukkende kan betvivles af andre eksperter, netop fordi vi seere og fans ikke har samme ekspertise som dem, der sidder i studiet – men har vi nu heller ikke det? I de senere år bliver det vist igen og igen, at de analyser og debatter, der bliver foretaget i et studie af tidligere fuldtidsprofessionelle, egentlig lige så godt kunne være blevet foretaget af fans under et podcast eller på den lokale pub. Det kræver ikke et CV med 200 kampe for en Premier League-klub at kunne debattere fodbold; det kræver indsigt. Forskellen er selvfølgelig åbenlys: Tidligere spillere har følgere og fans, der ser op til dem, og de skaffer derfor seere til deres respektive tv-kanaler. Det samme kan ikke siges om to fans over en ‘pint’.

Hvor relevant er ens holdning egentlig i fodbold, og betyder den mere, bare fordi man engang trak en specifik trøje ned over hovedet? Det vil jeg forsøge at undersøge nærmere i denne blog, hvori jeg vil inddrage nogle udvalgte tidligere United-spillere, der har haft succes på tv som ekspert, og hvis holdninger mange United-fans vægter utroligt højt i den daglige fodbolddebat.

Gary Neville – 602 førsteholdskampe for United og ekspert hos Sky Sports siden 2011
Lad os da bare starte med en af de mest kendte eksperter på tv, nemlig Gary Neville. Neville stoppede sin aktive karriere halvvejs gennem 2010/11-sæsonen og er sidenhen blevet en af de mest populære eksperter på TV. Neville har altid virket velargumenteret og intelligent i sine analyser som ekspert i Skys ”Monday Night Football”-studie, hvor han i mange år har dannet duo med den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher, som Neville har et ganske underholdende og komisk love/hate-forhold til, der i den grad er med til at forhøje Sky Sports underholdningsværdi.

Dette er netop en af de primære grunde til, at han ofte får rosmuligvis primært fra Unitedfans, men ligeledes fra andre klubbers fans som giver et slags pejlemærke for, at Neville er i stand til at være objektiv, når han taler om andre topklubber. Derudover hidser han sig ikke så nemt op, som mange andre eksperter har en trang til, og han er heller ikke kontinuerligt åbenlyst farvet i forhold til sin tidligere klub.

Hvis noget markant finder sted i Manchester United, for eksempel en trænerfyring, reelle transferrygter eller spiller- og managerudtalelser, bliver Neville ofte adspurgt om sin mening til det givne emne, som lige så ofte pryder avisernes sportsoverskrifter dagen efter. Med andre ord er Neville en person, hvis mening betyder noget, ikke bare for fodboldfans generelt, men også for aviserne og medierne, da hans image, navn og troværdighed sælger aviser og genererer klik, likes og interaktioner på de sociale medier.

Det fortæller trods alt en historie om hans indflydelse – både historisk set grundet hans karriere i United, men også grundet hans succesfulde mediekarriere – at han (næsten) altid bliver interviewet først, hvis et medie skal bruge et syn eller en holdning og om Manchester United.

Da José Mourinho blev fyret i december 2018, blev Gary Neville interviewet af Sky Sports-værten Geoff Shreeves i en video med titlen ”How to fix Man United after sacking José Mourinho”. Der er et par interessante pointer at fremhæve bare i konteksten og titlen på dette interview:

Shreeves og tv-holdet kørte til Salford Citys hjemmebane for at interviewe Neville om det her emne. Man kunne have interviewet en anden og blevet i Skys studie i London, eller man kunne have gjort det over Zoom eller Skype, men det skulle altså helst være med Gary Neville, og det skulle helst være face-to-face. Det kan selvfølgelig være, at jeg lægger for meget i det her faktum, men jeg finder det nu alligevel interessant, at Sky kommer til Neville og ikke omvendt i denne sammenhæng.

Derudover spørger man én af sine eksperter om råd til Uniteds meget strukturelle og overordnede problemer, alt imens denne ekspert samtidig fejlede stort som manager, da han forsøgte sig i Valencia i 2015-16. Begge pointer fremhæver det samme fokuspunkt: Neville er én af de mest fremtrædende United-eksperter på markedet, lige meget hvorvidt han fejlede som manager eller ej.

I de seneste par år har Neville dog fået en lidt mere speciel rolle for Uniteds fans, idet han i mange kriser og generelle situationer er blevet et slags samlingspunkt og talerør for holdninger, som ekstremt mange af Uniteds fans deler og beundrer. I det ovenstående interview lister Neville tre filosofier og værdigrundlag, som en ny United-manager skal indkapsle:

  1. En spillestil bygget på offensiv og underholdende fodbold.
  2. Et fokus på ungdomsspillere og talentudvikling.
  3. En nogenlunde kontinuerlig høst af trofæer.

Det kan der vist ikke være mange fans, der er uenige i, hva?

Roy Keane – 480 førsteholdskampe for United og ekspert hos ITV og Sky Sports siden 2008
Hvis fodboldspillere skal afspejle deres spillemæssige jeg i tv-studiet, er der nok ikke bedre eksempler end Roy Keane. På fodboldbanen var han nådesløs, altid frisk på en hård tackling og heller ikke bleg for et personligt opgør, hvis det var påkrævet. I tv-studiet er han faktisk overhovedet ikke anderledes, selvom de hårde tacklinger bare har fået en overført betydning i og med, at de er rettet i form af hård kritik mod spillere og managers, der ikke lever op til Keanes elitære synspunkter inden for fodbold.

Hvis man skal være lidt kæk, kunne man med fordel kalde Neville for en ekspert, som hovedsageligt samler folk, mens Keanes ekspertise i den sammenligning er markant mere splittende. En større diskussion af Keanes forhold til United og ikke mindst klubbens fans er muligvis et emne for en blog i sig selv, men helt kort kan det dog nævnes, at de fleste har det sådan med Roy Keane, at enten er man fan af ham, eller også er man pænt sagt ikke, da han er en yderst polariserende skikkelse i Manchester United.

Helt retorisk er Keane – til forskel fra Neville – meget kontant og rå i sin måde at tale på, hvilket appellerer til en række fans i den forstand, at tingene ikke behøver at blive pakket ind. Keane kalder velsagtens en skovl for en skovl, og hvis det er tilfældet, så er den bare ikke længere.

Når det så er sagt, har han ry for at være rimelig bitter i sin kritik, og han kan ofte virke desillusioneret og uforstående for, hvordan fodboldspillere i dag opfører sig i forhold til, hvordan de gjorde dengang, han selv spillede. Det er dog på den anden side en af grundene til, at nogle mener, at Keane er en af de bedste eksperter på tv, da han netop bidrager med et traditionelt og konservativt blik på fodboldverdenen og så er vi jo tilbage ved nøgleordet med Roy Keane: Polarisering.

På en lidt mere munter front er Roy Keane dog også nok en af de tv-eksperter med flest ’compilations’ til sit navn på YouTube – og langt de fleste af dem eksisterer af komiske årsager. Eftersom Keane er så hård i spyttet, kan hans kommentarer ofte virke over-traditionelle eller sarkastiske, og når de så bliver leveret på den tørre måde, som han nu gør, giver det en satirisk klang, som ofte kan virke utrolig komisk. Det er langt fra sikkert, at Keane selv forsøger at være komisk – i mange tilfælde gør han dog – men det bliver i hvert fald modtaget sådan, som trods alt øger hans underholdningsværdi markant.

Noget af det, som jeg personligt finder mest underholdende, er, når Sky Sports (højst sandsynligt med vilje) placerer Keane i samme studie som en af de ’nye’ eksperter, som for eksempel Patrice Evra eller Micah Richards. Man er i givet fald garanteret kommentarer og holdninger fra to vidt forskellige dimensioner: Den ene traditionel og konservativ;den anden moderne og kulturrelevant.

Hvis man skal sætte Roy Keane i relief til Manchester United, som han ofte kommenterer på og bibringer meninger om, er der som nævnt en rimelig negativ klang at spore hos ireren, som formentlig skyldes en bitterhed over hans kontroversielle exit fra klubben i 2005. Keane har tydeligvis stadigvæk en forkærlighed og interesse for Manchester United, men hans forhold til klubben er krakeleret og vil formentlig aldrig være det samme, indtil Sir Alex Ferguson og David Gill undskylder ham for hans ulejlighed.

Eftersom der sandsynligvis er større chancer for, at helvede fryser til is, end at det sker, skal vi nok ikke forvente nogen kærlighedserklæring fra Keane til United lige foreløbig. Når det så er sagt, har Keane et utroligt elitært syn på United, som jeg trods alt synes bidrager til dagens Manchester United, som langt fra opfylder mange af de elitære krav, som Keane har. Hvis det stod til Keane, var samtlige spillere i truppen United-spillere og professionelle sportsudøvere først, og så kunne de ellers pleje deres image og sociale vennekredsesenere. Den holdning er der vel egentlig ikke noget galt i?

Det eneste problem er, at verden bare ikke er indrettet sådan længere, hvilket formentlig hænger meget godt sammen med Keanes fodboldsyn: Et levn fra en anden tid.  

Rio Ferdinand – 455 førsteholdskampe for United og ekspert hos BT Sport siden 2015
Alle eksperter behøver ikke være lige dygtige til at redegøre for taktik eller til at analysere klip på interaktive skærme nogle gange er det nok at have et stort navn bag sig og give de rigtige og mest passionerede taler. Rio Ferdinand er primært i den sidste kategori.

De klip, der oftest kommer frem på min Twitter-feed af Ferdinand, er ikke analytiske klip, hvor han analyserer specifikke sekvenser, som det ofte er med Gary Neville: Det er oftest de klip, hvor han giver et passioneret indlæg om United, eller hvis nogen har spottet ham fejre en United-scoring, mens tv-studiet ser en igangværende kamp. Dermed er det ikke sagt, at Ferdinand ikke er en god analytiker og eksperthan er bare ikke så dybdegående og ’formel’ som nogle af de andre eksperter, idet han bidrager med andre kvaliteter.

Ferdinand er markant mindre akademisk i sin måde at tale på, som gør, at han muligvis har nemmere ved at tale til andre målgrupper – det kunne f.eks. være den yngre målgruppe – end nogle af de mere dybdegående eksperter. Han har en meget tydelig forståelse for, hvad Manchester United bør stå for, og det er han nok den ekspert på tv, der er mest hyppig til at vise og sætte ord på. Ferdinand har dog et par forskellige sider, som han hiver frem ved specifikke lejligheder. Selvom jeg har beskrevet ham som en passioneret tidligere United-spiller, er han for det meste objektiv i sine analyser på tv, ligesom eksperter bør være. På sociale medier deler Ferdinand ofte links til sin YouTube-kanal ”Rio Ferdinand presents FIVE”, hvor han leverer lidt mere uformelle analyser og taler, som ofte bliver fortalt fra et fanperspektiv med engageret entusiasme.

Generelt set synes jeg, at Ferdinand er spændende som ekspert, da han bringer noget til ekspert-kulturen på tv, som den muligvis har manglet. Sky Sports og BT Sport er inden for de seneste 5 år begyndt at hyre yngre eksperter formentlig for at appellere til en yngre skare af fans, som ses ved bl.a. Rio Ferdinand, Micah Richards, Patrice Evra, Wayne Rooney, Steven Gerrard og Frank Lampard. Især de tre førstnævnte har specifikke kendetegn og/eller måder at tale på, som muligvis gør det mere appellerende og interessant for den yngre seer at se med på en fodboldoptakt og nedtakt. Det er selvfølgelig en holdningssag og en hypotetisk diskussion, men jeg mener, at Ferdinand har potentialet til at blive en af de eksperter, som alle taler om i fremtiden, akkurat som Neville er og har været det de sidste mange år efterhånden.

Paul Scholes – 718 førsteholdskampe for United og ekspert hos BT Sport siden 2014
Sidst i rækken er Paul Scholes, som muligvis har haft den flotteste karriere af de fire udvalgtespillere, i hvert fald målt på trofæer samt hvor meget ros, han genererer af tidligere med- og modspillere. Så må det jo ligeledes betyde, at han er den skarpeste ekspert, og jeg derfor har gemt det bedste til sidst? Gid det var tilfældet, men nej. Scholes er sådan set primært med i denne blog for at nuancere debatten samt for at illustrere, at en stor fodboldkarriere ikke altid ender ud med en stor ekspertkarriere.

I mine øjne indkapsler Scholes nærmest alle de negative træk, der præger de fleste glemmelige og på mange måder derfor middelmådige engelske eksperter. For det første er manden nærmest kronisk bitter, og hans negativitet præger de fleste studier, som han tager del i; i det mindste har Keane da en tør humor samt en ironi, der giver noget underholdningsværdi.

Scholes bliver ofte placeret i BT Sports studie sammen med Owen Hargreaves og Rio Ferdinand (men stort set kun,når United spiller, hvilket måske fortæller en historie i sig selv?), og det giver ofte sådan en underlig blanding af positivisme og negativisme, når man til sammenligning har de to solstråler ved siden af Scholes’ evindelige brok og bitterhed. For det andet er Scholes’ taler og analyser nærmest fuldstændig livløse, stoiske og uden nogle former for karisma, hvilket lidt vanskeliggør hans rolle som ekspert på tv i mine øjne. Dermed ikke sagt, at man skal underholde mere end man skal komme med ekspertlige analyser, men det er vel på sin plads at være lidt livlig på et trods alt primært audiovisuelt medie?

Dog er denne blogs formål trods alt ikke at ’bashe’ Paul Scholes. Grunden til, at jeg har inkluderet ham, var at vise to sider af spektret. I den ene ende har man den underholdende, men stadigvæk saglige analyse (Rio Ferdinand og Gary Neville); lidt mere ind mod midten af spektret har man den primært hårde og ofte bitre, men stadigvæk trods alt levende analyse (Roy Keane); og helt ude i den anden ende har man den livløse og negative analyse, som egentlig ikke bidrager med andet end at kaste benzin på det Twitter-bål, som vrede United-fans starter, hver gang noget negativt rammer deres klub (Paul Scholes).

Når det er sagt, skal det nævnes, at Scholes langt fra er inkompetent – det er langt fra min intention at male et sådant billede af én af Uniteds største spillere gennem tiden – og han har en nærmest ubeskrivelig respekt i fodboldverdenen. Han appellerer bare overhovedet ikke til mig personligt med sin evindelige negativisme og bitterhed, og eftersom hans analyser egentlig heller ikke virker særlig dybdegående, betvivler jeg faktisk nogle gange, hvad der egentlig kvalificerer ham til at være såkaldt ekspert på tv?

For at besvare mit tidligere spørgsmål, betyder Scholes’ holdning formentlig primært noget, netop fordi han har udrettet meget og har trukket en specifik trøje ned over hovedet, mens hans analytiske kunnen er sekundært.

Hvem dumper, og hvem består?
Som en lille afrunding havde jeg tænkt mig at forsøge at vurdere de fire udvalgte og samtidig bedømme, hvorvidt de baseret ud fra undersøgelsenrent faktisk bidrager med noget til den generelle engelske fodbolddebat på tv. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at Gary Neville består med udmærkelse, da han lever fuldstændig op til sit rygte som én af de mest kompetente eksperter på tv. Han er saglig, analyserer klip og sekvenser godt, lader sjældent følelserne løbe af med sig (medmindre det omhandler politik, for så kan hans Labour-hjerte godt titte frem i ny og næ), og sidst men ikke mindst argumenterer godt: Han er klart den bedste.

Rio Ferdinand består selvfølgelig også, da han viser de rigtige tegn på en god ekspert, og så har han ligeledes et personligt aspekt, som appellerer til et bredere spektrum end andre eksperter måske gør. Han mangler stadigvæk noget mere analytisk kant for at være på Nevilles niveau, men der er flueben i de fleste positive bokse.

Roy Keane består, men med mindre udmærkelse end de to førnævnte. Keane er på nogle punkter muligvis et levn, der ikke længere har indsigt nok til at sætte ord på moderne fodboldspilleres natur og mentalitet, men når det så er sagt, kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved Keanes fodboldviden og indsigt.

Det er selvfølgelig en meningssag, men jeg synes faktisk også den traditionelle og fodboldkonservative holdning pynter på den moderne fodbolddebat, så længe den bliver givet i doser, og så længe den ikke dominerer en debat. Derudover har han en underholdningsværdi, der om ikke andet retfærdiggør hans rolle på tv i den forstand.

Sidst, men ikke mindst, er der Scholes. Han dumper selvfølgelig, da han simpelthen ikke udfylder nok af de parametre som en succesfuld ekspert skal kunne. Scholes er muligvis ikke nede og ramme samme bundniveau som Paul Mersonog Michael Owen, men han er bestemt heller ikke tilnærmelsesvis på samme niveau som de tre andre kandidater i analysen.

Hvad vejer tungest, når britisk tv mangler eksperter? Fodboldkyndighed eller et stort navn? Inden for parametrene, der hedder Manchester United, vil jeg nu heldigvis stadigvæk sige det første.

Artikler om samme emne