Wan-Bissaka

Har Wan-Bissaka en fremtid i Manchester United?

af David Madsen

MANDAG BLEV AARON WAN-BISSAKA, populært forkortet AWB, endnu engang hyldet for sit væld af tacklinger på Premier Leagues Instagram-profil. En statistik som 23-årige Wan-Bissaka ofte bliver fremhævet for.

Wan-Bissaka bliver ofte trukket ind i diskussioner omkring back-pladsen på det engelske landshold sammen med eksempelvis Trent Alexander-Arnold. Debatten opstår naturligvis grundet rivaliserende fanbaser, men også fordi Wan-Bissaka og Alexander-Arnold praktisk talt er diametrale modsætninger. På den ene side hyldes Wan-Bissaka for sine tacklinger og forsvarsevner i 1:1-situationer, men på den anden stilles der ofte spørgsmålstegn ved hans offensive evner (hvilket vi også selv har gjort her på sitet). Tværtimod hyldes Alexander-Arnold for sin sparketeknik ved indlæg og dødbolde, mens han er udfordret defensivt.

Som nævnt i sammenligningen med Alexander-Arnold, bliver Wan-Bissaka ofte (lidt karikeret) kaldt god defensivt og begrænset offensivt. Wan-Bissaka er derfor også en spiller, som ind i mellem deler vandene blandt Uniteds tilhængere, fordi moderne fodbold stadig mere hyppigt fremhæver offensive backs. Det er altså heller ikke helt uden grundlag, at United har været kædet sammen med nye højrebacks, herunder Max Aarons fra Norwich.

The Athletic har for nyligt bragt en omfattende artikel om Wan-Bissaka og Uniteds venstreorienterede angrebsmønstre. Her vælger jeg både at se bort fra den smagsbetonede sammenligning med Alexander-Arnold og at se ud over tendenserne i Uniteds spil, mens jeg forsøger at lave en objektiv vurdering af Wan-Bissakas individuelle berettigelse i Manchester United.

AWB er god til at tackle – men hvorfor tackler han så meget?

Allerede inden Wan-Bissaka skiftede til United, var han blevet berygtet for sine tacklinger hos Crystal Palace. For at vende tilbage til artiklens oprindelige pointe, bliver Wan-Bissaka ofte hyldet for sine evner til at tackle. AWB fører i øjeblikket Premier League i antal tacklinger i indeværende sæson og lavede ligeledes flest af alle PL-spillere i sidste sæson (129) samt tredjeflest i 18/19-sæsonen (også 129). Kigger man listen igennem, finder man dog ikke mange af de øvrige topklubbers backs på de øverste pladser. Sammenligner man AWB med en gruppe dygtige backs bestående af Luke Shaw, Kieran Trippier, Andrew Robertson og Max Aarons, laver Wan-Bissaka eksempelvis langt flere tacklinger og blokeringer end de sammenlignelige backs. Forud for kampen mod Arsenal i går, så tallene således ud i indeværende sæson:

  • Wan-Bissaka: 3,3 tacklinger pr. 90 minutter (+ 0,7 blokeringer)
  • Trippier: 2 tacklinger pr. 90 minutter (+ 0,3 blokeringer)
  • Shaw: 1,8 tacklinger pr. 90 minutter (+ 0,3 blokeringer)
  • Robertson: 0,8 tacklinger pr. 90 minutter (+ 0,3 blokeringer)
  • Aarons: 0,8 tacklinger pr. 90 minutter (+ 0,3 blokeringer)

Ikke alene laver han mange tacklinger, han vinder også en ekstremt høj procentdel af sine tacklinger og har gjort det gennem hele sin professionelle karriere:

Men er det så en god ting at lave så mange tacklinger? Tja, Paolo Maldini er citeret for at sige, at hvis han har været nødt til at lave en tackling, har han allerede lavet en fejl. Hvor Maldini var kongen af forudseenhed, spiller Wan-Bissaka stik modsat af Maldini, da han helt bevidst giver modstanderne plads, så han kan udnytte sine defensive evner i 1:1-situationerne, fordi han netop også vinder en høj procentdel af duellerne.

Kigger man på hvilke som helst highlights af Wan-Bissaka, vil man hurtigt genkende, at AWB helt bevidst placerer sig snævert i banen, giver sin direkte modstander plads på ydersiden og viser dem ned mod hjørneflaget med sin placering. Han placerer sig altså ikke nødvendigvis dårligt; han placerer sig strategisk for at få en fordel i sine direkte dueller, hvoraf han vinder langt de fleste med sin acceleration, styrke og gode tacklinger. På den måde får Wan-Bissaka modstanderne til at ”hoppe i fælden” ved at spille på egne vilkår. Når man tænker over det, har han fået sig et yderst passende øgenavn i ”edderkoppen”, da han netop lokker intetanende ofre i sit net – herunder blandt andre Raheem Sterling, som flere gange er blevet lukket helt ned af Wan-Bissaka, når han har forsøgt at udfordre den stærke back.

Til gengæld betyder det også, at holdet ind i mellem er nødt til at falde meget langt tilbage, fordi Wan-Bissaka er meget afventede i sit spil og tillader pladsen. Her laver Trippier eksempelvis flere interceptions, mens Shaw og Robertson har flere recoveries, som typisk bedre kan konverteres til omstillinger eller boldbesiddelse for deres respektive mandskaber. Wan-Bissakas tacklinger, derimod, ender oftest med et indkast eller hjørnespark til modstanderen, som dermed fastholder possession.

Placeringsevnen kan blive en begrænsning

Mens Wan-Bissaka er god til at placere sig i forhold til sin direkte modspiller og dermed at få en fordel i sine 1:1-dueller, så halter det ind i mellem med at placere sig i forhold til resten af bagkæden. Jeg har udvalgt en håndfuld eksempler, som har voldt holdet problemer i løbet af 20/21-sæsonen:

  • Brighton
    • Denne tendens startede allerede mod Sevilla i sidste sæson, så advarselslamperne burde allerede have blinket i kampen mod Brighton, hvor AWB adskillige gange blev brændt i bagrummet. I kampens highlights kan man se AWB blive suget væk fra bagrummet mindst tre gange alene i anden halvleg, hvor United er mere end heldige med kun at indkassere i én af de tre situationer.

 

  • Leipzig
    • Endnu værre blev det, da Wan-Bissaka havde nøjagtig de samme problemer i den skæbnesvangre Champions League-kamp mod Leipzig, som sendte United ud af gruppespillet. Først glemmer AWB bagrummet ved 1-0 målet, hvor Angelino brager bolden tørt ind – hvorefter samme Angelino får lov at slå et ubesværet indlæg til Leipzigs andet mål. Kort efter er Leipzig endda tæt på at score på endnu et ubesværet Angelino-indlæg. Alt sammen i løbet af kampens første 20 minutter.

 

  • Tendensen fortsætter desværre
    • For nylig var det Fulham, som fik en tidlig gave, da Wan-Bissaka – med fuldt overblik over resten af forsvarslinjen – ophævede offsiden, mens Lookman kunne bringe London-klubben foran. Så sent som i går var Willian ligeledes ved at bringe Arsenal foran kort efter pausen, men Wan-Bissaka fik selv afværget situationen i sidste øjeblik, da Willian tager en berøring før sin afslutning.
Luftspillet er ikke nogen force

Luftspillet er et andet område, hvor Wan-Bissaka også har fået blandede anmeldelser. Ikke alene viser førnævnte artikel fra The Athletic, at Wan-Bissaka helst ikke deltager i luftdueller, men sammenligner man Wan-Bissaka (48,9%) med de øvrige backs fra tidligere, vinder backs som Shaw (67,7%) og Trippier (69,0%) også omkring 20% flere dueller i luften end Wan-Bissaka – på trods af lignende kropsbygning. Max Aarons (28,6%) og Andrew Robertson (51,5%) er en smule mindre, men alligevel er Robertson også (marginalt) bedre i luften. Aarons, derimod, vinder under 30% af sine dueller i luften i The Championship, hvilket er et område, han også har udfordringer med.

Et enkelt eksempel på kritisabelt hovedspil kan findes i den nylige ligacup-kamp mod City, hvor Wan-Bissaka får lavet en svag clearing med hovedet, som ender for fødderne af Fernandinho, der lukker kampen med en udmærket flugter.

Der er altså umiddelbart noget om snakken, når man tager højde for, at Wan-Bissaka allerhelst undgår overhovedet at tage duellerne i luften – selvom han har mere gennemsnitlige statistikker på dette område.

Attack, attack, attack!

Den store anke ved Wan-Bissaka har oftest været hans offensive bidrag. Wan-Bissaka klarer sig egentlig fint på boldsikkerhed (82,7% succesfulde afleveringer) og som tidligere kantspiller kan man af og til se Wan-Bissaka drive bolden fremad på højrekanten. Han gennemfører et jævnt antal ”take-ons” i sammenligning med øvrige backs og med tilsvarende gennemsnitlig succes.

The Athletics artikel diskuterer Wan-Bissakas ekstremt lave scorer i ”progressive passing” og ”expected goals from ball progression”. Kort sagt så vælger Wan-Bissaka simpelthen oftest at spille sikkert. Selv når han driver bolden frem, fører det sjældent til store chancer, da han ofte vælger at træde på bolden og at fastholde bolden i stedet. Lidt karikeret vælger jeg alligevel hurtigt at sammenligne AWB med Andrew Robertson for at demonstrere, hvor sikkert AWB egentlig spiller:

  • Possession lost: AWB – 12,9 pr. 90 // AR – 22.6 pr. 90
  • Chances created: AWB – 0,6 pr. 90 // AR – 2,0 pr. 90
  • Crosses attempted: AWB – 1,3 pr. 90 // AR – 9,2 pr. 90

Det skal selvfølgelig nævnes, at Liverpool spiller med større risikovillighed (på trods af at de også har en højere andel af boldbesiddelse), hvor de prøver at konvertere eventuelle boldtab til et genpres, som igen kan skabe en ny mulighed for dem offensivt, hvis de genvinder bolden. Derfor skal man selvfølgelig også vurdere AWBs manglende risikovillighed efter systemet, han spiller i.

Wan-Bissaka er dog også langt bag vores egen Luke Shaw i førnævnte kategorier, der til sammenligning mister bolden 16,5 gange, skaber 1,9 chancer og slår 5,0 indlæg i gennemsnit pr. 90 minutter. Selv hvis man tager højde for, at Shaw ind i mellem tager hjørnespark (2,3 hjørnespark pr. 90 minutter), skaber han stadig en del mere end AWB, som altså spiller afsindigt sikkert, når United er i boldbesiddelse.

Den tidligere sammenligning med de øvrige backs viser generelt, at:

  • Wan-Bissaka mister bolden mindre hyppigt end de øvrige backs (”Possession lost”)
  • Wan-Bissaka laver både færrest risikable afleveringer (”Long passes attempted” & ”Crosses attempted”) og er samtidigt den mest upræcise, når han gør (”Long pass accuracy” & ”Cross accuracy”)
  • Wan-Bissaka skaber – ikke overraskende – færrest chancer (”Chances created”)
Afrunding

For at binde en sløjfe på vurderingen af Wan-Bissaka, er man i sidste ende nødt til at foretage en subjektiv vurdering af, hvordan han passer ind på resten af holdet. Wan-Bissaka har nogle unikke spidskompetencer i sine defensive evner og klarer sig for så vidt fint på nogle offensive parametre, når han rent faktisk tager chancer. Han skaber dog generelt meget få chancer for holdet, fordi han simpelthen spiller sikkert størstedelen af tiden. Som The Athletic konkluderer i deres artikel, kunne AWB formentlig også have gavn af et partnerskab med mere chanceskabende spillere i højre side, som kræver mere opmærksomhed fra modstandernes venstre side. Mason Greenwood er eksempelvis i langt højere grad en afslutter end en kreatør. Når vi spiller mere mod højre, som eksempelvis mod Arsenal, kommer AWB automatisk længere frem på banen, men mangler stadig at levere mere output offensivt. Ønsker man at satse mere i presspillet, skal man formentlig også udfordre Wan-Bissaka til at give modstanderne mindre plads og i stedet være mere aggressiv og proaktiv.

Det er selvfølgelig især nogle af de angribende statistikker, som får United-fans til at stille spørgsmålstegn ved Wan-Bissaka, da de fleste af os forventer – og er vant til – en angribende filosofi, hvor man allerhelst dominerer modstanderholdet, om end man selvfølgelig kan være mere pragmatisk i nogle af de store kampe. Solskjær lader til at være tro mod fansenes forventning om angribende fodbold, så Wan-Bissaka skal med stor sandsynlighed samle mod til at spille med større risici offensivt, hvis han skal fastholde sin plads på Solskjærs mandskab fremadrettet.

Artikler om samme emne