Fra storhedstider i 60’erne, 90’erne og 00’erne, over et bombet Old Trafford og flystyr til store stjerner og et uendeligt antal titler. Manchester Uniteds historie er fyldt med tragedier og succeser, storhed og fald. I dette tema vil vi kigge nærmere på klubbens lange historie fra grundlæggelsen i 1878 og frem til i dag. Formålet er at fortælle danske United-fans, hvorfor vi så ofte hører om vigtigheden af klubbens historie. Undervejs vil vi også sætte fokus på nogle af de mindre kendte og til tider oversete skikkelser, der har prægets klubbens historie.
Den afblæste fest
Datoen siger 19. februar 1910, og for en februardag i Manchester er vejret fantastisk. Koldt, men klart. 50.000 festglade mennesker er samlet denne lørdag eftermiddag, hvor Liverpool FC kommer på besøg i Manchester. En kamp mellem to klubber, der inden for de seneste tre år begge har vundet det engelske mesterskab. En nabofjendsk kamp fyldt med intensitet og had. Den perfekte anledning til at indvie Manchester Uniteds nye stadion — Old Trafford.
Tilskuerne får, hvad de er kommet efter: en kamp med fight og velspillet fodbold. Ved halvlegen er United planmæssigt foran 2-0 mod rivalerne på mål af Thomas Homer og Sandy Turnbull. Hurtigt efter anden halvlegs begyndelse reducerer Liverpool dog og skaber fornyet spænding i kampen, men et mål kort tid efter af George Wall bringer på ny hjemmeholdet foran med to. Med 20 minutter tilbage af kampen fører United 3-1, og stemningen er på kogepunktet. Men Liverpool er ikke slået endnu, og de skruer op for tempoet. Da dommeren fløjter kampen af, viser måltavlen 3-4. Festen er for alvor aflyst.
Omklædningsrum på pub
I slutningen af det nye århundredes første årti var Manchester United FC pludselig et af de bedste hold i England. Blot få år efter de havde været ved at dreje nøglen om. Klubben havde fået nyt navn, nyt logo, nye spillerdragter, ny manager og en masse nye spillere. Men det gamle Bank Street stadion var stadig klubbens hjemmebane. Et stadion der var blandt de dårligste i første division. Tilskuerfaciliteterne havde længe været faldefærdige og dissideret kritisable, og samtidig var spillernes omklædningsrum forvist til en pub næsten en kilometer væk. Da man indtog Bank Street i 1893, havde banen været det på stadion, der var i bedst stand, men efterhånden var den blevet slidt. Den ene ende var hård som flint, mens den anden ende var et rent mudderbad.
Storklubsmentaliteten grundlægges
Manchester som by var vokset betydeligt og havde over to millioner indbyggere. Sammenholdt med indførslen af færre arbejdstimer til arbejderklassen, var flere og flere begyndt at vende sig mod fodbolden og tog på stadion for underholdningen. Manchester Uniteds direktør John Davies stod for en gennemgribende udvikling af Manchester United, ikke kun udadtil men i hele organisationen. Klubben blev professionel i sin tankegang. Derfor var udsigten til langt flere tilskuerindtægter med til at sætte skub i Davies.
Klubben blev dog nødt til at opgradere sit stadion. Bank Street var efterhånden så faldefærdigt, at det ville kræve en gennemgribende renovering at redde det, og efter flere overvejelser besluttede man, at det ikke kunne betale sig. Davies lånte derfor 60.000 pund for at bygge et helt nyt stadion. Beløbet ville i dag svare til næsten syv millioner pund, og planen var, at station skulle kunne rumme 100.000 tilskuere. Med John Davies ved roret købte Manchester Brewery Company en grund knap 10 kilometer fra Bank Street. Grunden lå tæt på Manchester Ship Canal og som nabo til Trafford Park industriområde. Et naboskab der senere skulle vise sig at have fatale konsekvenser under anden verdenskrig.
Old Trafford blev indviet i 1910 med et nederlag til Liverpool. United fejrede dog allerede i 1911 mesterskabstitlen på det nye station.
”Det fineste stadion i Nordengland”
Davies udvalgte den skotske arkitekt Archibald Leitch til at designe det nye stadion. Han havde tidligere stået bag blandt andet White Hart Lane, og han fik en yderst kort besked: ”skab det fineste stadion i Nordengland”. I 1908 påbegyndtes anlæggelsen af det nye stadion, og Leitch levede op til det simple krav, selvom tilskuerkapaciteten blev skruet ned til 80.000 for at spare penge.
Det nye stadion havde plads til 82.000 tilskuere, og i modsætning til andre moderne stadions, hvor man ofte byggede fire separate tribuner, hang Uniteds nye stadion sammen hele vejen rundt. Det var designet med tilskuerpladser i hjørnerne. Der var desuden både et fitnessrum, badefaciliterer med badekar, massagerum, vaskerum, bar og te-rum. Generelt et stadion med de nyeste faciliteter og en overordentlig opgradering for såvel Uniteds spillere som tilskuere.
I februar 1910 stod det nye stadion færdig, og fik navnet Old Trafford efter det område, det var bygget i. Indvielsen endte dog ikke helt som håbet. Liverpool kom på besøg og bankede United 4-3. Men efter dette nederlag tabte United ikke en eneste hjemmekamp i et år, og det var en af grundstenene til klubbens andet mesterskab i 1911.
Old Trafford havde plads til 82.000 tilskuere, hvoraf den ene langsidde var overdækket.
Få år efter Old Traffords anlæggelse udbrød første verdenskrig. Da fodbolden vendte tilbage efter krigen, gik klubben en hård tid i møde, og nordens fineste station måtte i flere sæsoner tage til takke med titlen som anden divisionsstation. Klubbens mesterskab i 1911 blev den sidste triumf Old Trafford skulle opleve, inden det blev bombet under anden verdenskrig. Efter krigen stod station derfor overfor en større genopbygning, og klubben blev nødt til at spille deres hjemmekampe på Maine Road, inden Old Trafford igen kunne indtages i 1949. Nu med en vis Matt Busby ved roret.
