MEHMET DALMAN BOARDER ET FLY. Destinationen er en by i Nordafrika, og med sig ombord har han et tilbud: Ejerskabet af Manchester United.
Bankmanden har fået til opgave at sælge John Magnier og JP McManus’ andel i klubben, som ligger på 29,9 procent. Der er andre potentielle købere af denne andel – blandt andet en familie i USA – men denne køber er af en hel anden karakter.
Gennem flere årtier har den potentielle køber udnyttet oliereserverne på det afrikanske kontinent til at tjene store summer, og derfor er Dalman heller ikke i tvivl om, at den mulige køber har midlerne. Hans kærlighed til fodbold er ikke den største, men hans søn havde tidligere spillet i Serie A.
Forhandlingerne går i gang mellem de to parter i Tripoli. I første omgang forhandler Dalman med repræsentanter for den mulige køber, men hovedpersonen selv dukker også op: Oberst Muammar Gaddafi.
Hest skabte splid
I midten af 00’erne var Manchester United på sit højeste. Sir Alex Ferguson styrede klubben hen mod det ene trofæ efter det andet, og Fergie blev nærmest synonymet med United. Alligevel var der ugler i mosen.
Sammen med John Magnier og JP McManus, der tilsammen ejede en andel i klubben på cirka 30 procent, ejede Ferguson væddeløbshesten ’Rock of Gibraltar’. En samtale mellem de involverede førte til, at manageren troede, han ejede en andel i hesten, som havde stor succes i starten af årtiet. Da hesten gik på pension, så manageren muligheden for at tjene stort på at lade den blive en avlshingst.
Men Magnier og McManus var dog ikke enig, og de gik rettens vej. Sagen i sig selv var ikke god for Manchester United. En manager, der kæmpede mod to af de store aktionærer i den klub, hvor han var manager, gav ikke klubben et godt ry. Samtidig havde Magnier og McManus set sig sure på Manchester United som klub, og det forhold kunne der ikke rettes op på.
Mens holdt en amerikansk familie godt øje med sagen. Det var nemlig ikke kun Gaddafi, der så en mulighed i at købe klubben.
Diktatorens hårde hånd
Siden 1969 havde Muammar Gaddafi siddet tungt på magten i Libyen, da han sammen med en gruppe officerer havde gennemført et statskup mod den siddende konge. Obersten var hurtig til at gøre sig upopulær hos de vestlige lande, mens han blev perlevenner med andre diktatorer som Idi Amin og Saddam Hussein. Det menes også, at det var Gaddafi, der afgav ordren til at et fly skulle sprænges i luften over den skotske by Lockerbie.
Gennem landets store oliereserver lykkedes det ham at samle en stor rigdom, som dog ikke blev delt med resten af befolkningen, der endte med at lide stort under de mange år i Gaddafis styre.
Forhandlinger trækker ud
I Tripoli sidder Mehmet Dalman stadig og forhandler med Gaddafi og dennes repræsentanter om et køb af Manchester United. Timerne går, men de to parter kan ikke nå til enighed, og derfor tager Dalman tilbage til England. Stadig med ejerskabet af klubben i sin midlertidig besiddelse.
”Folk forstår ikke, hvor tæt aftalen var på at ende i Libyen. Gaddafi var tæt på at købe Manchester United. Vi snakker om timer,” har Dalman tidligere udtalt om forhandlingerne, der fandt sted tilbage i 2005 ifølge The Telegraph.
United er en religion
Hvorfor Gaddafi havde lyst til at købe et fodboldhold, vides ikke. Få personer, der var tætte på diktatoren, har udtalt sig om forhandlingerne.
Oberstens søn Al-Saadi var selv en stor fan af fodbold. Han var med til forhandlingerne, og han spillede i den libyske liga og senere i Serie A for Perugia, Udinese og Sampdoria. Hans karriere i det italienske var dog ikke den bedste, for han er senere blevet kåret som den dårligste spiller i ligaen nogensinde. En italiensk avis gav ham disse hårde ord:
”Selv hvis han var dobbelt så hurtig, som han egentlig var, så ville han stadig være halvt så hurtig som langsomheden selv.”
Hvilket var underligt, for han hyrede den tidligere sprinter Ben Johnson som personligtræner, og Diego Maradona som sin konsulent.
Under forhandlingerne rådgav Al-Saadi sin far, og få måneder senere bekræftede han til the Times, at diktatoren var tæt på at købe Manchester United.
”For syv-otte måneder siden var vi tæt på at købe Manchester United. Vi holdt det hemmeligt, for jeg troede, at vi ville gøre det. Jeg fortalte min far, at han var i gang med at købe den engelsk kirke. Det er en gylden, gylden, gylden klub. Det gjorde det også svært – måske umuligt – med klubbens fans og dens historie.”
Som bekendt blev de næsten 30 procent af aktierne senere købt af Glazer-familien under store protester af klubben fans, men for en stund var klubben meget tæt på at falde i hænderne på en af de mest berygtede og frygtede diktatorer i verdenshistorien.
Hvad der i sidste endte gjorde, at United ikke endte i klørene på Gaddafi, vides ikke. For hvis der er tale om timer, så har forskellen mellem de to parter nok ikke været stor. Der gik nemlig ikke lang tid mellem Mehmet var i Libyen til Glazer-familien havde købt de næste 30 procent og dermed sikret sig ejerskabet til klubben.
Kilder: The Telegraph, Goal, The Mirror.
