DET ER IKKE MANGE UGER SIDEN jeg sad og pitchede idéen om Laurent Blanc som den bedste realistiske løsning for Manchester United. Jeg vil gå så langt at sige, at jeg stadig holder fast i idéen om, at Blanc var en rigtig god realistisk løsning, men det var før det kom frem, at Ralf Rangnick måske alligevel var til at lokke væk fra Lokomotiv Moskva.
Min artikel om Blanc var født ud fra den præmis, at United ville følge sin egen instruks, som de havde beskrevet i deres pressemeddelelse: nemlig, at man eftersøgte en ’interim manager’, der skulle passe holdet indtil sommeren 2022, hvor man så ville lede efter en permanent løsning, akkurat som man gjorde med Solskjær i første omgang.
Det har man til en vis grad også gjort, bare med den krølle på halen, at Rangnick er hyret som ‘interim manager’ med en efterfølgende toårig konsulentrolle oven i handlen. Derudover vurderer jeg, at han har store chancer for at blive forlænget. Han har allerede udtalt på sit første pressemøde, at han egentlig helst så United have ham et år længere i stedet for til sommer, så han bedre kunne implementere sine idéer.
Allerede en dags tid efter Solskjærs fyring begyndte rygterne om, at der måske var en anden løsning, nemlig at Mauricio Pochettino var villig til at blive manager for klubben, og muligvis allerede inden jul. Det sidste skete som nævnt ikke, men det udelukker ikke Pochettino som mulighed alligevel. Hvorvidt skiftet finder sted er uvist, men når pålidelige kilder som Simon Stone (BBC) og Samuel Luckhurst (Manchester Evening News) melder, at der er røg (altså interesse fra Pochettino), så vil der højst sandsynligt også være ild.
Hvad der ender med at ske er uvist, men ikke desto mindre rygdækker vi os her på Red Devils DK, så vi nu har en artikel om både de bedste midlertidige og langsigtede løsninger.
Opstarten i Spanien
Mauricio Roberto Pochettino Trossero voksede op i den lille by Murphy i Santa Fé-provinsen i Argentina hos sine forældre med italienske rødder. Dér spenderede Pochettino primært tiden på at spille fodbold, men også på at studere agronomi – et fancy ord for landbrug. Det førte til en flot spillerkarriere, der startede hos Newell’s Old Boys (hvor han bl.a. spillede under Marcelo Bielsa), men som også ledte ham til Espanyol, Paris Saint Germain og Bordeaux.
Da Pochettino stoppede karrieren i 2006 som 34-årig, var det første han gjorde at indskrive sig på en ’business school’ i Barcelona, så hans hjerne kunne få noget at lave, nu hvor han ikke skulle træne hver dag. Efter et sabbatår begyndte Pochettino som træner i Madrid, hvor han fik sin licens i december 2008.
Allerede i januar 2009 – og med sin eneste erfaring som værende assistenttræner for klubbens kvindehold – blev Pochettino præsenteret som ny cheftræner i Espanyol. Da han overtog, lå klubben til nedrykning, men efter en ilddåb mod Pep Guardiolas Barcelona, der endte 0-0, fik Pochettino vendt sæsonen i løbet af foråret og sluttede på 10. pladsen i 08/09-sæsonen med den catalanske klub. I de efterfølgende sæsoner holdt han Espanyol i La Liga og sluttede hhv. 11’er (09/10), 8’er (10/11) og 14’er (11/12).
I november 2012 efter et nederlag til Getafe, fik Pochettino ophævet sin kontrakt med Espanyol. Fodboldeksperten for bl.a. The Guardian Sid Lowe har dog fremhævet, at Espanyol nærmest stod i gæld til Pochettino og den måde, han introducerede en fast spillestil fra førsteholdet ned til ungdomsrækkerne. Derudover så man i Espanyol, hvordan han tydeligt udviklede en spilfilosofi, der bl.a. indbefattede et fokus på højt pres og brug af akademispillere.
Tiden i England
Dernæst vendte Pochettino blikket mod England, hvor han fik jobbet som ny træner i Southampton i januar 2013. Hans første sæson i den sydengelske klub (12/13) var ikke problemfri, idet Pochettino havde store problemer med at tale engelsk, så han brugte til at begynde med en tolk til at hjælpe ham med at udtrykke sig så præcist og frit som muligt. Dog sluttede Southampton på en respektabel 14. plads med sejre over både Manchester City, Chelsea og Liverpool.
Det var i hans første – og eneste – fulde sæson hos klubben (13/14), at Pochettino virkelig fik vist sig frem, idet han sluttede på en flot 8. plads og opnåede deres højeste antal point i Premier Leagues eksistens. Pochettinos stil og taktik fik bl.a. det bedste ud af spillere som Rickie Lambert, Adam Lallana og Jay Rodriguez, der alle havde fremragende sæsoner for Southampton og hvor de to førstnævnte begge fik fine transfers til Liverpool.
De flotte præstationer i Southampton gav Pochettino muligheden for at vise, hvad han kunne idet han blev præsenteret som ny cheftræner i Tottenham. I løbet af hans godt og vel 5,5 år i klubben fik Pochettino vendt, hvordan klubben blev anskuet og – måske vigtigere – hvordan klubben anskuede sig selv, idet han tog klubben til nye højder både i Premier League, men også i det finere selskab: Champions League.
For en klub som Tottenham taler tallene for sig selv: En 5. plads i 14/15, 3. plads i 15/16, 2. plads i 16/17, 3. plads i 17/18 og en 4. plads i 18/19. Derudover kom klubben i deres første europæiske finale nogensinde, da Pochettino fik klubben i Champions League-finalen i 2019. At cementere Tottenham som fast inventar i top-4 og med Champions League-fodbold hver sæson er yderst imponerende arbejde, og det var endda uden at spendere hundredvis af millioner pund hver sommer.
Men der er en elefant i rummet. En ’elefant’, der har hjemsøgt Pochettino lige siden. Han fik skabt sig en af de bedste start-11’ere i ligaen, men formåede ikke at få mere ud af det end konsistente top-4-placeringer og en Champions League-finale. Det blev ikke til nogle trofæer. I november 2019 blev Pochettino fyret, og han tog sig 13 måneders ’pause’.
Ambitionerne i det franske
I løbet af sine 13 arbejdsløse måneder blev Pochettino kædet heftigt sammen med jobbet i United. Selvom Uniteds form bølgede, holdt de ved Ole Gunnar Solskjær, og til sidst sagde Pochettino ja til jobbet som cheftræner i Paris Saint Germain, hvor han stadig er. Her har han fået skræmt ’elefanten’ væk, og har (endelig) vundet sig to trofæer: Trophée des Champions og Coupe de France i 2021. Han tabte dog Ligue 1-titlen til Lille, hvilket blev stærkt kritiseret, idet PSG som udgangspunkt forventes at vinde – som minimum – ligatitlen hvert år.
Generelt set har Pochettinos tid i PSG ikke været helt problemfri. Han blev kritiseret af eksperter og fans for ikke at have vundet ligaen, og klubbens evige jagt på Champions League blev heller ikke indfriet i hans første sæson (20/21), hvor PSG tabte begge knockoutopgør i semifinalen mod Manchester City. Derudover er PSG en klub, der indeholder mange egoer, og det er ikke blevet bedre af, at klubben hentede Lionel Messi i sommeren 2021. Pochettino skal forsøge at balancere en trup med navne – foruden Messi – som Sergio Ramos, Marco Verratti, Mauro Icardi, Angel di María, Neymar og Kylian Mbappé,
Det lader ikke til at være nemt for ham. Thomas Tuchel har tidligere beskrevet, hvordan hans tid i PSG var domineret af, at han følte han var en ”sport minister”, der udover alt det trænerrelevante, også skulle håndtere spilleres familier og venner. Det lyder som en distraktion, der ikke ligefrem gavner et i forvejen utroligt presset job med tårnhøje forventninger.
Pochettino i Manchester United?
En af de primære grunde til, at Pochettino er kædet sammen med posten som manager i United, at han har en offensiv, progressiv og moderne spillestil, som mange fans godt gad se United forsøge at implementere. Pochettinos primære formationer er 4-2-3-1 og 4-3-3, hvor han mest brugte førstnævnte i Tottenham, men mest bruger sidstnævnte i PSG. Hans fokus på højt presspil, offensive backs, hurtige afleveringer og opbygning nede fra målmanden og bagkæden er nogle af de taktiske aspekter, der får United-fans til at pege på Pochettino som den ’perfekte’ kandidat.
Som vi så i Tottenham, kan Pochettino godt lide at få sine kanter og offensive playmakere i 4-2-3-1’eren til at trække ind i banen af flere årsager: Delvist for at skabe overtal på den sidste tredjedel samt skabe forudsætningerne for dybdeløb og ’chance creation’ for angriberen. Det er dog også for at gøre plads på ydersiden til dybdeløb af backerne.
Hvis man skal forsøge at overføre noget af den her logik til United, så ville Pochettino komme til en klub, der er velkendt med 4-2-3-1-formationen, da det både var Mourinhos og Solskjærs foretrukne taktiske udgangspunkter, om end forskellige spillestilsmæssigt. United har et bredt spillerkartotek, og neden for er et hurtigt oprids over, hvordan klubben kunne stille op under Pochettino.
Der ville være et par udfordringer: United kan nok godt justere formationen til en smallere udgave, hvor kanterne jævnfør Pochettinos system, trækker ind i banen – de roller har jeg givet til Rashford og Sancho i grafikken – men hvad med overlappet udenom? I Tottenham havde Pochettino fx Danny Rose, Kyle Walker og Kieran Trippier til at hjælpe, men i United vil det formentlig være Shaw og Wan-Bissaka, hvor især sidstnævnte ikke just har sine spidskompetencer i offensiven. Der ville formentlig skulle hentes en højreback for at for at systemet ville kunne fungere ordentligt – men det skal der vel alligevel, sådan som Wan-Bissaka har præsteret indtil videre i sæsonen, medmindre selvfølgelig Dalots formkurve fortsat forbliver opadgående under Rangnick.
Så er der det med presspillet… Der findes utallige grafikker og statistikker, der alle kan fortælle historier om Uniteds presspil – eller mangel på samme. Det er ikke denne artikels opgave at dykke ned i det, men for at følge Pochettinos filosofi om det høje pres vil Cavani formentlig være bedre stillet som frontangriber end Cristiano Ronaldo. I det tilfælde ville der så opstå det andet problem, at man bænker manden, der har lavet 1/3 af alle Uniteds mål i denne sæson og som mere eller mindre er grunden til, at man er videre til knockoutfasen i Champions League. Efter over et halvt år med Rangnick som træner, bør der dog ikke længere være problemer med presspillet, hvis United vender sig mod Pochettino til sommer.
Jeg ville dog vurdere, at fordelene opvejer ulemperne med flere længder. Pochettinos måde at ville spille fodbold på er én side af sagen, én anden er hans personlighed og filosofi uden for banen. Han har altid haft et fokus på at ville bringe talenter fra akademiet på banen, og den tankegang flugter mere eller mindre med hvad United altid har haft som førsteprioritet. Derudover har Pochettino en nærmest statsmandsagtig personlighed, som man godt kunne forestille sig stå i spidsen for United.
Samlet set synes jeg det er en ’no-brainer’. Lige nu står United i en situation, hvor man har en ‘interim manager’ indtil sæsonafslutningen, og hvis vi stadigvæk holder os til den præmis, at United rykker Rangnick op som konsulent til sommer, så bør man efter min mening undersøge mulighederne for Pochettino. Tingene ændrer sig dog hurtigt i fodbold, og hvis Rangnick lige pludselig står med et trofæ i hånden eller laver andre mirakler, så er chancen for, at han får stukket en kontraktforlængelse i hånden, ganske stor.
Pochettino har dog spillestilen, personligheden og ikke mindst lysten til at være manager for Manchester United, og det er tre flueben i tre meget vigtige bokse. Han har været kædet sammen med jobbet før og tingene er langt fra perfekte i PSG. Hvis der er nogen chance for, at en handel kan finde sted, så tror – og håber – jeg, at det bliver en realitet.
