Newton Heath - historien om Manchester United FC

Newton Heath – en fodboldklubs begyndelse

af Anna Køhlert

Fra storhedstider i 60’erne, 90’erne og 00’erne, over et bombet Old Trafford og flystyr til store stjerner og et uendeligt antal titler. Manchester Uniteds historie er fyldt med tragedier og succeser, storhed og fald. I dette tema vil vi kigge nærmere på klubbens lange historie fra grundlæggelsen i 1878 og frem til i dag. Formålet er at fortælle danske United-fans, hvorfor vi så ofte hører om vigtigheden af klubbens historie. Undervejs vil vi også sætte fokus på nogle af de mindre kendte og til tider oversete skikkelser, der har prægets klubbens historie.

 

Farver der vækker genklang

I 2005 blev grønne og gule farver en del af billedet af Manchester United – igen. Den amerikanske Glazer-familie fik i juni kontrol over 98 procent af klubbens aktier og kunne dermed købe de resterende. En aktieovertagelse de påbegyndte tilbage i 2003, og i 2005 blev Manchester United officielt taget af Børsen. En stormende modstand sås i det nordengelske, og klubbens oprindelige farver blev symbolet på modstanden. I det følgende vil vi dykke ned i Newton Heaths begyndelse, de første succesfulde år, flygtige ligaer og senere nedturen samt nogle af de afgørende momenter i dannelsen af den fodbold, som vi kender den i dag.

 

Newton Heath – Ny by på heden

Newton Heath Lancashire and Yorkshire Railway Football Club blev grundlagt i en forstad til Manchester i 1878. Newton Heath betyder ”ny by på heden”, og blev anlagt på en hede afgrænset af bække og floder lidt over fire kilometer nordøst fra Manchester bymidte. Området var præget af fabrikker under den industrielle revolution, hvor især minedrift og tekstilindustrien blomstrede i området, og gjorde Manchester til en industriel storby.

 

Fodbold havde været et yndet spil siden middelalderens England med alverdens forskellige regler under navnet Folkeboldsfodbold. Det var især en populær sport på landets offentlige skoler og universiteter. Fra starten af 1800-tallet forsøgte man at forme nogle ensartede regler for sporten, hvor der især var uenighed om håndteringen af bolden. I 1863 besluttede man, at sporten skulle spilles med fødderne. Dermed blev det altså forbudt at tage bolden op med hænderne og kaste den. Det splittede mange fans og udøvere af sporten. De mest indædte modstanderne af de nye regler var netop fortalere for, at hænderne skulle være en stor bestanddel af spillet. Modstanderne droppede fodbolden og stod senere bag rugbyens fødsel.

 

Lokale fodboldklubber begyndte fra midten af det 19. århundrede at dukke op, og det var især skole- og industriklubber. I industribyen Manchester samt i omegnsbyerne så man en stor bunke klubber fra lokale jernbaneafdelinger. Newton Heath var ingen undtagelse. Afdelingens bagage- og vognafdeling dannede en fodboldklub finansieret af jernbaneselskabet, og de tog jernbanearbejdernes arbejdstøjs grønne og gyldne farver til sig. Spillerne stillede i starten op til venskabskampe mod andre jernbaneafdelingers klubber i lokalområdet. Først flere år efter stiftelsen blev de en del af mere seriøse og delvist professionelle kampe.

Newton Heath - historien om Manchester United FC

Newton Heath LYR FC blev grundlagt i 1878. Siden grundlæggelsen har klubben skiftet navn, farver og logo ad flere omgange.

 

Præsidenten fra Liverpool

Newton Heath LYR spillede sine hjemmekampe på det kombinerede cricket- og fodboldstadion North Road, der havde kapacitet til 15.000 tilskuere. Kort efter oprettelsen af klubben udnævnte man opsynsmanden fra jernbaneafdelingen, Frederick Attock, som klubpræsident. Ironisk nok var klubbens første præsident født i Liverpool. En by den manchesterfødte klub senere skulle starte en indædt og vedblivende rivalisering mod.

 

Attock havde sine kontakter i orden og han sørgede for, at flere prominente britiske parlamentsmedlemmer blev udnævnt som vicepræsidenter i klubben. Blandt andet Arthur Balfour der senere blev landets premierminister. Om det var de prominente navnes skyld, er ikke til at sige, men op gennem 1880’erne voksede klubben stødt.

Midt i 80’erne formåede man at tiltrække spillere uden for lokalområdet. Blandt andet skrev man kontrakt med Jack Powell, der et par år tidligere var blevet den første walisiske spiller til at blive professionel i England. Generelt var Newton Heath glade for de walisiske spillere. Man hentede ligeledes de irsk/walisiske brødre Jack og Roger Doughty samt Tom Burke. Sidstnævnte, og flere andre spillere, blev blandt andet tiltrukket af klubben, fordi jernbaneselskabet samtidig kunne give spillerne et arbejde. Dog går historien om klubbens transfersucces også på, at udenbysspillere var begejstret over klubbens lokale og patriotiske ånd: et hold stiftet af underklassens sande arbejdere, der brændte for at vise deres ærgerrighed og hjerte på banen.

 

Newton Heath grundlagde op gennem 1880’erne de første spæde tegn på klubbens evne til at skabe succes. Da de første gang deltog i Manchester Cup i 1885, nåede de finalen. Allerede i deres andet år i turneringen gik de hele vejen og vandt. Cupturneringen eksisterer stadig den dag i dag under navnet Manchester Senior Cup og har deltagelse af Manchester Uniteds reservehold. Manchester United er den mest vindende klub i cuppens historie, og Newton Heath grundlagde denne sejrsrække ved at vinde turneringen hele fem gange mellem 1885 og 1893.

 

Verdens ældste liga

Klubbens succes i cupturneringen gav dem mod på at deltage i flere afgørende kampe. I 1888 blev Newton Heath LYR en del af de stiftende klubber i en ny regional fodboldliga med navnet The Combination. Newton Heath viste fra starten, at de var et af de bedste hold i regionen, da klubben midt på foråret førte ligaen. Ligaen manglede dog en central organisation til at administrere planlægning af kampe og opgørelse af resultater. Ligaen blev derfor opløst mindre end et år efter oprettelsen, og uden at Newton Heath kunne kåres som vindere.

Klubben søgte i stedet om optagelse i en anden liga, der ligeledes havde set dagens lys i 1888: Football League. En liga der var stiftet af 11 klubber efter initiativ af Aston Villas direktør. I dag er den verdens ældre professionelle fodboldliga. Den består af fire divisioner med etableret op- og nedrykning mellem Premier League og The Football Leagues førstedivision. Turneringens første vindere var Preston North End, der i dag spiller i The Championship, og i midten af 1990’erne havde glæden af en vis David Beckham på et lejeophold.

 

Newton Heaths ansøgning kom til afstemning i 1889. En afstemning der ikke efterladte nogen tvivl om, at klubben ikke var velkommen i Football League. Kun en enkelt af de stemmeberettigede valgte at stemme til klubbens fordel. Efter afslaget oprettede Newton Heath derfor sammen med 11 andre klubber The Football Alliance, og i den første sæson sluttede klubben som nummer to efter Nottingham Forest. Da Football Alliance året efter fusioneret med Football League, blev de to klubber derfor tildelt en plads i den bedste række.

 

Mens Newton Heath skiftede fra den ene liga til den anden, opstod der interne stridigheder i klubben. Den øgede professionalisme, de nye ligasystemer og andre klubbers større budgetter førte angiveligt store uenigheder med sig. Man havde svært ved at finde interesserede investorer, og jernbaneselskabet ville ikke øge deres økonomiske involvering, hvilket allerede dengang betød, at klubben ikke var konkurrencedygtig på transfermarkedet. Miseren endte med et hjerteskærende brud mellem klubben og jernbaneselskabet. LYR blev slettet fra navnet, og dermed blev klubben til Newton Heath FC.

 

Nyt stadion og begyndelsen på enden for Newton Heath

Newton Heath spillede deres allerførste ligakamp i Football League på hjemmebane den tredje september 1892 mod Blackburn Rovers. 8.000 tilskuere kunne se gæsterne vinde kampen 4-3. Heaths første målscorer i ligaen nogensinde blev skotske Bob Donaldson. Ligesom klubben tiltrak mange walisere, havde man også en forkærlighed for de skotske spillere. De var kendte for hårdt spil, hurtig boldomgang og ikke mindst passion, og det var præcis det, Newton Heath selv ønskede at signalere.

Klubbens første ligasejr skulle først komme næsten halvanden måned inde i sæsonen mod Wolverhampton Wanderers. Til gengæld var sejren øredøvende, da nordenglænderne vandt 10-1 på hjemmebane. Rekorden for klubbens største sejr i England blev i øvrigt først slået 114 år senere.

 

Efter optagelsen i Football League måtte man erkende, at North Road ikke var en førstedivisionsklub værdig. Banen var hullet, der var mere jord end græs at se, og faciliteterne for tilskuerne var kritisable. Derfor valgte man i 1893 at flytte nogle hundrede meter væk og tog Bank Street i brug. Det ”nye” stadion var dog også gammelt, og især tilskuerfaciliteterne var faldefærdige, men selve banen var i væsentlig bedre stand. Bank Street blev dog hurtigt degraderet fra at være førstedivisions stadion, da Newton Heath allerede efter to sæsoner i ligaen, rykkede ned i anden division. Det skete efter en sidsteplads i ligaen, der krævede en knald eller fald kamp mod andendivisions vindere – Liverpool FC!

Nederlaget til Newton Heath betød, at de blev det første hold til at rykke ud af Football Leagues førstedivision. Der skulle gå 12 lange år og ske store forandringer med klubben, inden de igen var at finde i den bedste engelske række.

Newton Heath - historien om Manchester United FC

North Road var et kombinerede cricket- og fodboldstadion, der havde kapacitet til 15.000 tilskuere. Newton Heath spillede her sine hjemmekampe fra 1878 til 1893.

 

Verdens ældste nationale fodboldkonkurrence

Allerede i 1863, længe før Newton Heath LYR blev dannet, grundlagde man The Football Association, også kendt som FA. De samlede fodboldens tidligere mange afarter af regler under et og præsenterede et samlet regelsæt for fodbolden. I 1871 oprettede FA en cupturnering for alle klubber, der var medlemmer af organisationen. Cuppen fik navnet The FA Cup. Efter 13 kampe stod Wanderers tilbage i 1872 som de første vindere af konkurrencen. I løbet af 1870’erne vandt de turneringen tre gange i træk, hvilket er en bedrift, der kun er blevet gjort efter en gang siden. Wanderers var en af de stærkeste klubber i FA, på trods af at de ikke havde deres egen hjemmebane, men spillede på forskellige baner rundt omkring i London. Klubbens kapital ophørte dog i 1880’erne, og klubben forsvandt fra professionel fodbold.

 

Newton Heath gjorde deres indtog i FA Cuppen i sæsonen 1886-87, men det var en kort fornøjelse. De mødte Fleetwood Rangers i første runde. En kamp der bliver beskrevet som uskøn og hårdt spillet, en vaskeægte engelske cupkamp. Kampen endte 2-2, og dommeren havde på forhånd indstillet sig på, at et uafgjort resultat ville betyde forlænget spilletid. Der var på dette tidspunkt ingen klare regler på området, og derfor var det typisk op til dommeren at bestemme, hvordan kampen skulle afgøres. Newton Heath modsatte sig dog, da de ville have en omkamp, og klubbens anfører, Jack Powell, nægtede at lade sit hold spille videre. Efterfølgende indgav Fleetwood en klage og fik medhold af FA. Rangers blev tildelt sejren, hvorefter Newton Heath indledte en kort selvvalgt karantæne fra turneringen og derfor først deltog igen i 1889.

 

Straffesparket

Fodbold ansås i mange år som en sand gentlemansport. En gentleman er dannet og taktfuld og vil aldrig opføre sig unfair i en kamp. Derfor mente man, at sporten krævede meget få regler. FAs regelsæt blev dog løbende tilrettet, og i 1890 foreslog den irske rigmandssøn og fodboldspiller William McCrum en ny regel. Han var træt af de endeløse usportslige professionelle frispark, der blev begået mod spillere frit på vej mod mål. Han mente ikke, de indirekte frispark stod mål med den åbenlyse scoringschance, man blev frarøvet.

Han foreslog derfor, at straffen for at fratage en oplagt scoringschance ved at nedlægge en spiller eller tage bolden med hånden indenfor 12 yards fra målet, skulle være et såkaldt straffespark. Sparkeren skulle stå 12 yards fra målstregen, mens alle andre spiller skulle stå yderligere 6 yards væk. Forslaget blev dog ikke vel modtaget, da såvel medlemmer af FA samt spillerne i ligaen mente, at det var fuldstændig utænkeligt, at nogen gentleman bevidst ville agere usportsligt. Forslaget blev derfor blankt fejet af bordet. Det følgende halve år oplevede man dog to gange, at en markspiller tydeligvis med forsæt boksede en bold væk, der ellers ville være gået i mål. I 1891 indførte man derfor regel nummer 13 i fodboldens regelsæt: straffesparket.

Newton Heath satte deres præg på historien om straffesparket, da en anden skotte, Alfred Farman, blev den første spiller nogensinde til at score et straffespark. Det skete i en fjerderunde kamp i FA Cuppen i 1891 mod Blackpool.

 

North West Derby – En rivalisering der går dybere end fodbold

Manchester United Football Club – Liverpool Football Club!

Et opgør der har langt over 100 år gamle rødder. Det er belagt med et dybfølt had, der stikker dybere end blot kampen på banen. Liverpool byggede nogle af de første våddokker og var i 1800-tallet en af Europas førende havnebyer. Og Liverpools monopol på floden Mersey, var tilbage i det 19. århundrede den eneste skibsindgang til Manchester. I samme periode havde Manchester gennem den industrielle revolution udviklet en form for herredømme med uld, og det var almindeligt anerkendt, at byen klædte en fjerdedel af hele verden på. Dog skulle alle materialerne gennem Liverpool for at komme frem til produktionen i Manchester, hvilket havde en slags toldafgift, som Liverpool tjente mange penge på.

 

Manchester måtte fra midten af 1800-tallet indse, at markedet blev mere konkurrencedygtigt, hvilket betød en nedgang i deres industrielle storhed. Samtidig blev toldafgifterne for at få varerne gennem havnen i Liverpool hævet, og det anså Manchester som en direkte provokation. Monopolet blev derfor brudt i 1896, da man grundlagde Manchester Ship Canal, så man undgik at skulle gennem Liverpool. Det var en decideret nedgradering af Liverpools tidligere status. Den nye kanal blev anset som starten på en nabokrig, selvom der er 45 minutters kørsel mellem de to byer. Byernes kamp var i ligeså høj grad en personlig kamp mellem byernes arbejderklasse, og det var netop her, mange af klubbernes spillere kom fra og tjente til livet ved siden af fodbolden.

 

Nabokrigen og ondskaben mellem byerne er lige siden kommet til udtryk på fodboldbanen. To byer i direkte industriel konkurrence. To byer hvor hovedparten af indbyggerne var en del af arbejderklassen og kæmpede for at leve – eller sågar overleve. Fodboldmøder med en helt særlig stemning mellem de lokale medier, de respektive fans og spillerne. Sidenhen møder mellem de to største klubber i den engelske fodboldhistorie. United står med 20 engelske mesterskaber. Liverpool med 19.

 

De to byer har siden overvundet den tid, hvor det var hårdt arbejdende mennesker, der sloges for at leve. Byerne har begge været igennem en enorm udvikling. Begge byer har op gennem det 20. århundrede været toneangivende inden for musik, kunst og kultur. Kort sagt, to byer i fremgang. Men også to byer der har meget til fælles. Og måske ligger grunden til det forsatte had netop dér. Manchester United dominerede England i 1960’erne. Liverpool i 70’erne og 80’erne. I 90’erne og 00’erne var det igen United, der herskede i England. Nu ser man atter et skifte i storheden. Og den lange historiske rivalisering er måske netop grunden til, at Liverpools nutidige overlegenhed, er svær at sluge for de fleste United-fans – også sværere end byrivalerne Citys ditto.

 

Vejen mod afgrunden

Efter nedrykningen i 1894 levede Newton Heath FC en anonym tilværelse i anden division med kedeligt spil til følge. Spillet og de manglende resultater betød, at tilskuerne svigtede klubben, og dermed forsvandt klubbens primære indtjening. Klubbens præsident William Healey havde opbygget en enorm personlig gæld på 2.500 pund, og i 1902 stod Newton Heath FC overfor at blive erklæret konkurs. Klubben arrangerede derfor et velgørenhedsarrangement, som skulle samle penge ind. En af attraktionerne var en Sankt Bernard hund. Hunden flygtede dog en sen aften efter lukketid, og klubbens spillere måtte på jagt efter hunden. Newton Heaths anfører Harry Stafford var blandt dem, der hjalp med at lede efter hunden, og det skulle vise sig at være skæbnen.

 

Stafford mødte tilfældigt forretningsmanden John Henry Davies, og de to faldt i snak. Davies blev berørt af Staffords fortælling om arbejdernes kamp og den patriotiske holdånd, klubbens kamp mod systemerne og kampen for overlevelse. Davies brugte sine forretningskontakter og formåede hurtigt sammen med en gruppe af forretningsmænd at indsamle 2.000 pund. Det var nok til at redde klubben fra den forestående konkurs. John H. Davies vilje til at hjælpe klubben og efterfølgende engagement gjorde ham siden til klubbens præsident. Han skulle være med til at skabe store og afgørende ændringer i Newton Heath FC.

Artikler om samme emne