RYGTEMØLLEN GIK HURTIGT I GANG, da Paul Mitchell blev spottet til en FA Youth-kamp med Ralf Rangnick i Manchester.
Der blev straks spekuleret i, at den 40-årige sportsdirektør måtte være på vej til Manchester United. Måske i den nyligt opslåede stilling som vicesportsdirektør.
Men som så ofte før har de her rygter dog sit eget liv og forleden blev det bekræftet, at han fortsætter i sin rolle hos franske AS Monaco.
Så hvem er Paul Mitchell — sportsdirektøren som Manchester United gik glip af?
Faktum er, at han allerede har en imponerende liste over spillere, som han har ”fundet”. Sadio Mané, Dele Alli, Dusan Tadic og Kieran Trippier er blot et udpluk af spillere, som fik deres gennembrud, da han hentede dem til sin klub. Alt dette gør ham til en eftertragtet herre hos mange klubber. Selv gemmer han på en historie, hvor hans egen aktive karriere blev forkortet, netop som han var ved at nå sin bedste alder.
Mitchells vej til fodbolden kom tilfældigt. Han er født i Stalybridge lidt uden for Manchester by, hvor han blev tilbudt at spille i klub, da han blev spottet spille med sin storebror, og det tog ikke lang tid for den ihærdige Mitchell at overgå sin to år ældre bror.
Han var inde at vende hos Manchester Citys ungdomsafdeling, inden turen til Wigan, hvor han skrev en to-årig ungdomskontrakt som 16-årig. Her fandt han sin plads i det centrale forsvar, hvor han gennem sine lederevner – og frembrusende væsen – hurtigt fik en plads hos førsteholdet og senere rykket op på midtbanen.
Som 18-årig fik han sin debut i ligacuppen. Debuten i ligaen kom på hans 19-års fødselsdag på udebane mod Wrexham i den tredjebedste række. Den blev dog meget kort, da han endte med at blive smidt ud fem minutter senere.
En helt almindelig tackling
Han blev udlånt til Halifax senere den sæson, og sæsonen efter rykkede Wigan op i Championship, hvor Mitchell var inde omkring start-11’eren. Oprykkerne købte ind til sæsonen, og det gik ud over midtbanespillere, der kiggede videre. Et udlån til Swindon og senere MK Dons, hvor han kom til permanent, da hans kontrakt med Wigan udløb. Og det var her, det gik galt for midtbanespilleren.
”Lægen beskrev skaden, som én, der havde været ude for en bilulykke.”
Ordene kommer fra Aaron Wilbraham til The Athletic. De to var holdkammerater, da Mitchell fik skaden, der endte med at koste ham karrieren inde på banen.
I en kamp mellem MK Dons og Notts County stødte midtbanespilleren sammen med en modspiller, i hvad der lignede en almindelig kamp om bolden. Mitchell skreg af lungernes fulde kraft, mens han faldt ned på banen. Venstre fod sad i en unaturlig position.
”Der var tale om en helt almindelig tackling. Der var intet ondt i det. Det var mere den måde, som Mitchell landede på,” husker Wilbraham.
Holdkammeraten tog med til scanningen, og ordene fra lægen var ikke opløftende. Alle knogler i anklen var smadret, og lægen troede ikke på, at midtbanespilleren ville komme til at spille igen.
Gennem 18 måneders genoptræning beviste Mitchell, at lægen tog fejl. Han fik spilletid igen hos MK Dons, men det var tydeligt, at skaden havde skabt varige mén i foden.
”Lige meget hvor mange specialister han besøgte, så haltede han stadig. Han prøvede hele tiden at komme gennem kampene og arbejde for føden, som han plejede at gøre inden skaden, men han kunne simpelthen ikke. Skaden var for slem,” siger Wilbraham.
Trods sin store ihærdighed og vilje måtte Mitchell give op. Som 27-årig kunne han ikke mere, men det var de samme egenskaber, som har været med til, at han har skabt et navn for sig selv på de bonede gulve.
Succesen i korridorerne
Da det stod klart, at kroppen ikke kunne være med mere, blev han pacet af MK Dons’ bestyrelsesformand til at hjælpe til i klubben. Han endte med at give en hånd med hos marketing, hos kommunikation og til at træne ungdomsholdene. Mitchell endte med at have en finger med i næsten alt i klubben, hvilket gjorde, at han blev travl mand.
Hans største opgave blev at undersøge, hvorfor MK Dons, der havde storsatset i 2010, måtte nøjes med en placering i midten af tabellen, og det var her Mitchell fik smag for arbejdet ved spillerrekruttering.
”Det var tydeligt, at det var et arbejde, som tiltalte ham. De gav ham også en titel som leder af rekruttering og scouting, hvor de sikkert tænkte, at han ville tage ud og se på en spiller her og der. Men det var ikke sådan, han tænkte. Han tog sig tid til at opbygge en netværk og brugte data og analyser meget mere, hvilket gav MK Dons en fordel i League One. Ved at gøre det, blev han sikkert en interessant herre for mange klubber uden at vide det,”siger Wilbraham.
Én af dem var Southampton. Han tog til klubben i 2012, hvor han hjalp Mauricio Pochettino med at skabe et hold, der rykkede op i Premier League og fik etableret sig. Argentineren røg videre sammen med Adam Lallana, Dejan Lovren og Luke Shaw efter en succesfuld sæson, men ind kom spillere som Dusan Tadic, Sadio Mané, Toby Alderweireld og Graziano Pelle, der var med til at forbedre sidste sæsons ottendeplads.
Ikke overraskende ville Pochettino gerne have Mitchell med til Tottenham, og efter næsten tre år i det sydengelske rykkede han til hovedstaden. Her var han med til at hente Dele Alli, Kieran Trippier og Son Heung-min, som fik enorm succes i klubben og var med til at skubbe holdet frem i Premier League efter nogle sæsoner på det jævne.
Blot et halvandet år efter tog han til RB Leipzig. Koncernen af Red Bull-klubber er kæmpe, og deres filosofi omkring køb af spillere er meget klar: De må ikke være ældre en 24 år.
Det satte Mitchell på en større udfordring, men han har tidligere gjort en dyd ud af at hjælpe klubbernes egne talenter frem til førsteholdet. Han var meget opsat på at gøre forskellen mellem holdene mindre, og det gav plads til flere unge spillere. Både hos Southampton, Tottenham og RB Leipzig.
Arbejdsnarkomanen
Jobbet hos den tyske storklub holdt frem til sommeren 2020. Monaco kom med et fristende bud, som han takkede ja til. Han fik hurtigt en hånd med i den gennemgribende ombygning af deres træningsfaciliteter, som stod for døren. Over 400 millioner kroner blev brugt på det, og mange af tiltagene kommer fra Mitchell.
”Han er meget god til at skabe klarhed fra begyndelsen. Hvad er projektet, hvad skal vi opnå, hvad er klubbens vision, og så strikker han det hele sammen. Han evner også at skabe et godt samarbejde på tværs af klubbernes afdelinger og hyre de rigtige personer til at gøre dette,” siger David Webb, der var talentspejder hos Southampton sammen med Mitchell.
Alt dette gør ham også til en hårdtarbejdende mand. Wilbraham fortæller, at han besøgte Michell og familien i Monaco en sommer, hvor han knap nok så sin gamle kollega på noget tidspunkt, hvilket fik Wilbraham til at kalde ham en arbejdsnarkoman.
Netop denne arbejdsiver kan være en velsignelse eller forbandelse. Mitchell har selv udtalt, at han må være et mareridt at arbejde med, og flere tidligere kolleger mener også, at han siger sine meninger uden hæmninger.
”Hvis jeg har et problem eller noget, jeg vil sige, så siger jeg det. Om det er godt eller dårligt. Jeg forlanger meget af mine kolleger, men det er fordi, jeg føler mig heldig i at være i dette job, og jeg vil ikke nedtone, hvor heldig jeg har været. Men for at få succes, så skal man arbejde hårdt hver dag og omringe sig selv med mennesker, der er kloge og kompetente,” siger Mitchell om sig selv.
Paul Mitchell lader på mange måder til at være det, Manchester United mangler. En person, der ikke er bange for at tage bladet fra munden, men som har et cv, der kan bakke ham om i sine beslutninger.
Ralf Rangnick og Mitchell er to personer, der kan være med til at ruske op i klubben. Og sammen med Erik ten Hag, ville der være tre no-nonsense-mennesker, der ved, hvad de vil have.
Det lader dog ikke til at blive i denne omgang for United vedkommende.
Kilder: The Athletic, BBC, Goal.
