Project Restart – et politisk perspektiv på genstarten af Premier League

af Joachim Christensen

Football’s back!

Begejstringen var ikke til at overse blandt mange fodboldhungrende Premier League-fans, da det 28. maj blev offentliggjort, at Premier League ville genstarte den 17. juni – dog uden tilskuere men med dåselyd – efter ca. tre måneders udskydelse af sæsonen grundet corona-krisen. Men bekymringen for smittespredning, de mangefacetterede konsekvenser for en eventuel aflysning af sæsonen, forløbet inklusiv tilstrækkelig træning og træningskampe op til en eventuel genstart, herunder de sundhedsmæssige foranstaltninger under træning og kampdage, overvejelser om at skrotte nedrykning og de økonomiske konsekvenser for ligaen og klubberne er blandt mange af de dilemmaer og overvejelser, der har været oppe at vende i forbindelse med Project Restart: genstarten af Premier League. 

Det er ikke til at misforstå, at den komplekse beslutningsproces om Project Restart har afstedkommet en lang række dilemmaer og spørgsmål. Her på sitet har vi blandt andet berørt de sundhedsmæssige såvel som de økonomiske overvejelser og konsekvenser for spillerne og klubberne – dog med et særligt fokus på Manchester United, naturligvis. 

I dette indlæg vil jeg derimod forsøge at belyse de politiske dynamikker, der foregår bag scenetæppet. Jeg vil forsøge at danne et overblik over de politiske beslutningstageres påvirkning og indflydelse på Project Restart. Det er selvfølgelig ikke samtlige udvalgsmøder og al information, der er offentligt tilgængeligt, men jeg vil trods alt forsøge at give et indblik i og et overblik over de store politiske beslutninger og argumenterne herfor.

Derfor vil jeg her blandt andet berøre spørgsmål som; hvordan fodbold og politik hænger sammen, hvilke aktører har egentlig truffet beslutningen om Project Restart, hvordan har magtforholdet været internt blandt de forskellige aktører, hvilke afvejninger har vejet tungest? Altså vil jeg undersøge de politiske elementer i overvejelserne om Project Restart, som – efter nedlukningen – har været længe undervejs. Jeg vil undersøge, hvorvidt beslutningen har været under en kompliceret beslutningsproces af forskellige politiske, økonomiske, sportslige og sundhedsmæssige overvejelser og interesser – eller om beslutningen i virkeligheden har været lige til højrebenet.

Fodbold og politik – to uadskillelige fænomener?
Før jeg går til sagen, vil jeg understrege min grundlæggende antagelse; fodbold er også politisk. På trods af, at mange vil benægte det og helst ikke vil blande tingene sammen, vil jeg argumentere for, at fodbold også indgår i et politisk spil. 

Naturligvis er fodbold først og fremmest en sport, der omfavner og udløser et bredt følelsesspektrum hos mennesker, der er impliceret; fans, journalister, spillere, trænere osv. Hertil anser mange fodboldelskere, at deres sport og klub – og i dette tilfælde Premier League og Manchester United – udgør et frirum. Et frirum, hvor rationalitet er sat på bænken og udskiftet med følelsernes vold – lige fra sejrens euforiske begejstring til nederlagets enorme skuffelse. Et frirum, hvor mennesker mødes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel og omfavner den fælles passion for deres sport og deres klub i op- og nedture. Fodbold, Premier League og Manchester United er i høj grad eksempler på netop dette. 

Men fodbold er mere end bare sport – for bag ved Drømmenes Teaters scenetæppe udspilles fodbolden på en politisk arena, hvor økonomi og magt er afgørende. Her anser jeg Project Restart som en synliggørelse af, hvordan politiske og økonomiske afvejninger er et væsentligt hensyn i Premier League og moderne fodbold generelt. De politiske elementer, mener jeg, giver en uddybende forståelse af beslutningen om, hvorfor Premier League – i øvrigt sammen med andre europæiske topligaer som Bundesligaen og La Liga – genstarter under en global sundhedskrise. Det vil jeg behandle herunder – for nu skal det handle om Project Restart!

Project Restart – de politiske perspektiver og dilemmaer
I kølvandet af Arsenal-manageren, Mikel Arteta, blev testet positiv for COVID-19, offentliggjorde English Premier League (EPL) og The Football Association in England (FA) den 13. marts, at indeværende Premier League-sæson udskydes til den 4. april. Som bekendt blev den beslutning revurderet, da man senere udskød ligaen til det var ”sundhedsmæssigt ansvarligt at fortsætte”. Den beslutning blev truffet af EFL, herunder klubberne, i samråd med FA og den britiske regering med anbefalinger fra de nationale sundhedsmyndigheder. UEFA fastlagde, at den 25. maj var datoen, hvor europæiske ligaer skulle fremlægge deres planer for genoptagelsen af den nationale liga. Herunder ses en tidslinje over vigtige begivenheder og datoer for Project Restart.

Tidslinje og vigtige datoer for Project Restart

It’s the economy, stupid
Som jeg har beskrevet, er der en tæt tilknytning mellem politik, økonomi og fodbold. Herunder vil jeg argumentere for, at corona-krisen har synliggjort netop sammenhængen mellem politik, økonomi og fodbold. Hertil har Project Restart med forskellige aktører og modsatrettede interesser affødt en række dilemmaer. Først vil jeg udlægge et komparativt perspektiv ved at vende blikket mod de andre europæiske topligaer.

Et komparativt perspektiv
Det er vigtigt at understrege, at Premier League er i hård konkurrence med de øvrige europæiske topligaer – og derfor er beslutningen om Project Restart også presset eksternt. Heriblandt er Bundesligaen fremtrædende ved, at ligaen genstartede den 16. maj, La Liga genstartede den 8. juni og Serie A genstarter den 20. juni. Omvendt har den franske regering besluttet at suspendere al elitesport, hvilket også gælder Ligue 1, hvor PSG blev kronet som titelvindere. Holland og Æresdivisionen er aflyst – dog uden titelvindere og nedrykkere. Belgien har ligeledes aflyst – dog med Club Brügge kronet som vinder. 

Så der er to modsatrettede spor, men det bemærkelsesværdige er, at tre af de største europæiske ligaer; Bundesligaen, La Liga og Premier League genstarter. Hertil er Premier League i høj grad i konkurrence med La Liga og Bundesligaen – sportsligt, kulturelt og økonomisk – hvorfor de relevante aktører har ladet sig inspirere af modellen, der er anført af Bundesligaen, som har skabt en stiafhængighedseffekt, således Premier League kan mindske en relativ konkurrencemæssig tilbagegang. Herunder er implementeringen af den massive testkapacitet både før og under Project Restart bare ét eksempel på det spor, man har fulgt fra modellen, man ser i Tyskland og Bundesligaen. Richard Masters, administrerende direktør i EPL, har selv udtalt, at Bundesligaens genstart har styrket troen på, at Project Restart kan lade sig gøre – på trods af, at Storbritannien har et af de højeste smittetryk af COVID-19 i Europa. Usikkerheden om, hvor stor regningen ville blive, givet Premier League ikke genstartede, er naturligvis stor. Men det anslås fra revision-og konsulenthuset, Deloitte, fra den 11. juni, at Premier League-klubberne samlet set potentielt vil kunne tabe omsætning på 1 milliard pund (ca. 8.4 milliarder danske kroner), herunder er 500 millioner pund af omsætningen (ca. 4.1 milliarder danske kroner) permanent tabt.

De fem store europæiske ligaers omsætning – 2016/2017 til 2020/2021 (i € mia.)Kilde: Deloitte – Annual Review of Football Finance 2020

Herover ses kurver for omsætningerne hos de fem største europæiske ligaer i sæsonerne fra 2016/17 til 2020/21. Den mørkeblå-stiplede linje udgør den projekteret omsætning i Premier League, hvor altså nedgangen fra 2018/19 til 2019/20 udgør det estimerede tab på ca. 1 milliard pund, som Deloitte anslår. Ligeledes anslår Deloitte, at samme tendens ses hos de øvrige europæiske topligaer, hvilket ses i de tilsvarende v-formede stiplede kurver, som udgør de potentielle økonomiske konsekvenser af corona-krisen. Derfor – set i lyset af de økonomiske konsekvenser og øvrige topligaers beslutninger om genstart – fremstår det naturligt, at Premier League ligeledes genstarter.

Project Restart – ”lift the spirits of the nation”
For at zoome tilbage på Premier League – og Project Restart nærmere bestemt – er det interessant at dykke ned i, hvilke aktører og interessenter, der har haft afgørende betydning i beslutningen om Project Restart. Herunder ses en oversigtsfigur af de generelle og væsentlige aktører, der har været involveret i beslutningsprocessen.

Oversigt over hovedaktører i Project Restart

Først og fremmest er EPL og FA de grundlæggende organer i beslutningsprocessen fra sportens perspektiv. De er i tæt konsultation med regeringen og de relevante ministerier, herunder særligt kulturministeriet, samt sundhedsmyndighederne. 

Men særligt den britiske regering var i modsætning til andre europæiske regeringer relativ langsom til at nedlukke samfundet, hvilket også ses afspejlet i det relativt høje smittetryk i Storbritannien. Før lockdown, den 23. marts, blev den britiske regering kritiseret for at slække på seriøsiteten omkring corona-virus ved at anføre en flokimmunitetsstrategi, hvoraf 60 procent af befolkningen skulle smittes. Regeringen forsøgte derigennem at skabe et narrativ om, at samfundet kunne forblive åbent – for at undgå, at coronavirus – og Brexit oveni hatten – ville skabe en enorm økonomisk krise for Storbritannien. Den 16. marts offentliggjorde Imperial College London en undersøgelse, hvori det var beskrevet, at regeringens strategi potentielt – i et ”worst case scenario” – ville betyde, at 250.000 briter kunne dø. Herefter ændrede regeringen kurs – og Boris Johnson lukkede den 23. marts det meste af det britiske samfund som følge heraf. Den britiske regerings håndtering af corona-virus har derfor besværliggjort en normalisering af det britiske samfund – og altså også Project Restart.

Siden hen har den britiske regering med restriktive sundhedsmæssige krav givet grønt lys for, at elitesport kan genoptages, og fremtrædende og vægtige politikere har også offentligt udtrykt deres optimisme om Project Restart. Eksempelvis har kulturministeren, Oliver Dowden, og Udenrigsministeren, Dominic Raab, udtrykt optimisme og begejstring om Project Restart. Førstnævnte udtalte så sent som aftenen den 17. juni, datoen for Project Restart, at ”Premier League vender tilbage, alle undtagen fem lange kigger med, hvilket understreger fodboldens globale rækkevidde og Storbritanniens bløde magt gennem sport”. Sidstnævnte, Raab, har endvidere udtalt, at genstarten af Premier League vil løfte nationens moral. Det er en ret stærk diskursiv udtalelse – en politisk italesættelse af, at Premier League har en særlig kulturel og økonomisk betydning i det engelske samfund. I kølvandet på Raabs udtalelse har YouGov, en international konsulentvirksomhed, der udarbejder diverse meningsmålinger, adspurgt 2098 briter om netop Raabs udtalelse, hvoraf 19 procent – altså ca. hver femte – svarede, at det vil booste deres moral at få Premier League tilbage. Derimod svarede 73 procent, at det ikke vil booste deres moral. Det lader altså ikke til, at den diskursive strategi fra regeringen har haft særlig stor genlyd og opbakning fra den britiske befolkning. En anden nøgleperson, administrerende direktør i EPL, Richard Masters, har ej heller lagt skjul på sin desperation på at få genstartet Premier League, da han allerede tilbage i starten af april ytrede sin bekymring, hvis ligaen ikke ville genoptages. Masters udtalte – som argument for en genstart – at det ville koste ligaen mindst 1 milliard pund (8,4 milliarder danske kroner), hvis ligaen ikke spilles færdigt. På samme måde har formanden for FA, Greg Clarke, der i øvrigt selv tog en 25 procent lønnedgang, udtalt sin bekymring for sportens eksistentielle grundlag ved at sige:” fodbold står foran økonomiske udfordringer ud over den vildeste fantasi for dem, der driver den”. Hertil vil tusindvis af jobs, der er relateret til Premier League, gå tabt. 

Der sås altså ikke tvivl om, at de øverste organer – regeringen, EPL og FA – mener, at Project Restart skal realiseres.

Derudover har der internt blandt interessenterne været udtrykt modstridende interesser. Nedrykningstruede klubber, herunder Norwich som markant fremtrædende, har foreslået at skrotte nedrykning. Grundlæggende ændringer af en Premier League-sæson, herunder aflysning, regelændringer af ned- og oprykning, vil jf. reglerne i Premier League kræve et kvalificeret flertal på 2/3 dele af klubberne, altså 14 ud af 20 klubber. Men denne beslutning har FA mulighed for at afslå ved at nedlægge veto – og FA med formand Clarke i spidsen har ligeledes understreget, at aflysning såvel som at skrotte nedrykning ikke er en mulighed. Derudover har en del klubber ytret bekymring om mulig kampafvikling på neutrale stadions – for at mindske smitterisiko – grundet økonomi samt mangel på hjemmebanefordel og den relative ulempe ved at have færre hjemmebanekampe tilbage end andre. Ny data fra Gracenote på Bundesligaen viser dog modsatte tendens. Data produceret af Gracenote viser, at 43 procent af de 223 Bundesligakampe før lockdown endte med hjemmebaneholdet som vindere (35 procent udebanesejre og 22 procent uafgjorte kampe). I spøgelseskampene, altså i kampene efter genstarten af Bundesligaen, vinder hjemmebaneholdet til sammenligning blot 21 procent af kampene, 50 procent er udebanesejre og 29 procent er endt uafgjort. Tendensen kan selvfølgelig forklares af en række andre faktorer, den kan indeholde stor usikkerhed og det kan heller ikke nødvendigvis overføres til en Premier League sammenhæng. I forlængelse heraf har flere journalister og klubber, eksempelvis Brightons chef, Paul Barber, udtrykt stor bekymring ved genstart af Premier League, da det er at gå på kompromis med ligaens integritet og ethos, lyder argumentet. Altså understreger disse forskellige afvejninger, at de politiske interesser, diskussioner og kompromisser komplicerer processen af Project Restart.

Derudover er Professional Footballers’ Association (PFA) i mere uvis grad blevet inddraget i beslutningen. Særligt har PFA været i konsultation med EPL omkring problematikken, at BAME (Black, Asian, og Minority Ethnics) er særligt udsatte for COVID-19 og disproportionalt repræsenteret i antal indlæggelser på hospitaler, hvorfor blandt andre Watford-anføreren, Troy Deeney, og Chelseas ankermand, N’Golo Kanté, har udtrykt bekymring om Project Restart og den potentielle smittefare for dem og deres familier. Desuden har denne problematik også vakt stor samfundsmæssig diskussion, da netop disse befolkningsgrupper er overrepræsenterede i fattigdoms- og ulighedsstatistikker – hvilket er et andet eksempel på, hvordan corona-krisen har synliggjort samfundsmæssige problemstillinger. 

Ydermere har Aston Villas Tyronne Mings været ude med riven og problematiseret, at spillerne har været de sidste i konsultationen i beslutningen om Project Restart. Desuden har Danny Rose udskældt Dominic Raabs udtalelse om, at genstarten vil løfte nationens morale, og beskylder regeringen for at have gået for meget på kompromis med de sundhedsmæssige forhold for at genstarte Premier League. Der har altså været klare magtforskydninger mellem og dilemmaer hos de øverste organer, EPL, FA og regeringen, og deres klare økonomiske interesser og så nogle klubber og spillere, der har udtrykt sin bekymring og undren over for en genstart af sæsonen. 

Dette leder hen til det store spørgsmål om, hvorvidt Project Restart er moralsk efterstræbeligt? Naturligvis skal man ikke negligere betydningen af genstarten af Premier League eksempelvis for de tusindvis af sæsonkortholdere og øvrige tilhængere hos Premier League-klubberne. Derudover vil det helt sikkert også, som YouGovs meningsmåling viser, styrke en del fodboldtilhængeres morale, at Premier League genstartes, således lidt af hverdagen igen normaliseres. Selvom regeringen har fremlagt restriktive sundhedsmæssige protokoller og restriktioner, er det ingenlunde ud fra et ekstremt sundhedsmæssigt forsigtighedsprincip, som andre advokerer for, at Premier League blandt andre europæiske topligaer genstarter. Omvendt vil det få eksistentielle og særligt økonomiske konsekvenser og skabe store usikkerheder, hvis ligaen ikke genstartede. 

Taget alt i betragtning må det derfor, vil jeg påstå, stå klart, at der har været utrolig mange politiske afvejninger under nøje overvejelse hos et væld af forskellige aktører. Alt lige fra folkesundhed, sundhedsmæssige foranstaltninger og testkapacitet, interne modstridende interesser blandt EPL, FA, klubber og spillere, stiafhængigheden fra andre europæiske topligaer og Premier Leagues økonomiske og eksistentielle grundlag – samt en masse andet, jeg sikkert ikke har berørt.

Men overordnet set, vil jeg påstå, at beslutningen om Project Restart i høj grad skal ses i lyset af, at de potentielle økonomiske konsekvenser har vejet tungest i beslutningsprocessen. Det, mener jeg, understreger, hvordan den øgede kommercielle udvikling af fodbolden har taget fat om sportens rødder, og herunder har corona-krisens indtog synliggjort den iboende og ubestridelige tilknytning mellem politik, økonomi og fodbold – om man vil det eller ej. Set i det lys har beslutningen om Project Restart – med en lang proces og inddragelse af forskellige interessenter til trods – måske ikke været så kompliceret og svær endda?


Kilder: Annette Roberts et al. (2015), BBC, ESPN, John Nauright & John Ramfjord (2015), New York Times, NS Business, ir.manutd.com, The Athletic, Talk Sport, The Conversation, The Guardian, The Telegraph, The Times, YouGov (2020)

Artikler om samme emne