JURGEN KLOPP GRINER NERVØST, da en journalist fredag eftermiddag spørger, hvordan han har det med, at Ralf Rangnick bliver manager i Manchester United.
“Det er ikke gode nyheder for os andre hold,” får han fremstammet, mens han forsøger at finde de rigtige ord.
Og det er måske ikke så overraskende, at Klopp er utilfreds med, at hans landsmand bliver manager for ærkerivalerne. For Liverpools manager har ikke kun adopteret hele sin spillestil fra Rangnick. Han har også omtalt ham som den bedste tysker træner.
EN TRÆNINGSKAMP mod Dynamo Kiev blev starten på Ralf Rangnicks trænerkarriere. Og tysk fodbold, som vi kender det i dag.
Det var en kold februardag i 1983. Rangnick var træner for barndomsklubben FC Viktoria Backnang, da manageren Valeriy Lobanovskyi og hans ukrainske hold var i Tyskland, hvor de manglede en let modstander til en træningskamp.
Der var kun spillet et par minutter, da Rangnick fornemmede, at noget var galt. Havde Lobanovskyis hold for mange spillere på banen? Viktoria Backnang havde spillet mod gode modstandere før, men aldrig havde de oplevet, at de ikke kunne få et eneste øjebliks ro på bolden.
Det Rangnick oplevede for første gang i sin karriere, var et systematisk presspil, der skulle vise sig at forme ham som manager.
Et par år senere var han træner for VfB Stuttgarts amatørhold. Her mødte han bygningsingeniøren Helmut Groß, der var selvlært fodboldtaktiker og blev den første tyske manager, der introducerede Ballorientierte Raumdeckung —et system der kombinerede zoneopdækning og aggressivt presspil.
Sammen begyndte Groß og Rangnick at skrive fodboldmanualer. Her udviklede de ideerne, der danner grundlaget for den måde trænere som Jürgen Klopp, Thomas Tuchel, Julian Nagelsmann og en hel generation af tyske trænere tænker fodbold på.
Nogle trænere er kendt for ikke at have en Plan B, hvis Plan A ikke virker. Rangnick og Groß udviklede Plan A – Z, der skulle forberede dem på alle tænkelige scenarier, der kunne opstå i løbet af en fodboldkamp.
Overordnet kan man dele deres tilgang op i fem elementer:
For det første, hvad man gør, når man er i boldbesiddelse mod et velorganiseret hold.
For det andet, hvordan man spiller, når modstanderen er på bolden — hvor og hvor intensivt presser man?
For det tredje og fjerde er der omstillings øjeblikkene, hvor man enten vinder eller taber bolden.
Og for det femte er der dødboldene, både defensivt og offensivt, hvorfra 30 procent af alle mål bliver scoret.
Alt efter hvilken fase der opstod, og hvordan modstanderen agerede i denne situation, havde Rangnick og Groß en plan til, hvordan de ville gribe det an.
I 1998 OPTRÅDTE RANGNICK på nationalt tv for at fortælle om sine ideer, hvilket førte til stor latterliggørelse. Folk så ham som en teoretiker, og mente ikke, at hans ideer kunne føres ud i livet. Han fik øgenavnet “Fodboldprofessoren”.
Men årene gik, og som Rangnick begyndte at stige i graderne, forsvandt sarkasmen fra kaldenavnet.
Han tog skridtet videre fra barndomsklubben til Ulm, Stuttgart, Hannover 96 og Schalke.
Hannover tog han fra Tysklands anden bedste række til Bundesligaen. Med Schalke formåede han næsten at vinde titlen i 2005, men måtte se sig slået af Bayern München. Senere førte han også klubben til Champions League-semifinalen, hvor han blev slået ud af Manchester United og Sir Alex Ferguson.
I 2006 overtog han Hoffenheim, der på daværende tidspunkt spillede i den tredjebedste tyske række.
På to år fik han rykket dem op i Bundesligaen, hvor kernen af holdet var bygget op om akademispillere som Demba Ba, Chinedu Obasi og Carlos Eduardo.
De fleste forventede, at de ville rykke ned, men i december 2008 sendte de chokbølger gennem landet, da de spillede underholdende fodbold og kæmpede med om ligatitlen.
Det var også her, at hans hold udraderede Jürgen Klopps Dortmund 4-1. Efter kampen udtalte den nuværende Liverpool-manager:
“Måden de vandt over os på, bør være det, vi efterstræber. Vi skal udvikle Dortmund, så vi kan presse ligesom dem.”
TIL TRÆNINGERNE har Rangnick fået speciallavet et tikkende ur, der skal ændre spillernes instinkter.
Rangnick vil ikke have sine hold til at stille sig ned at forsvare, så under nogle af træningsøvelserne sætter han uret i gang. Når de mister bolden, har de otte sekunder til at generobre den. Og når de har vundet bolden, har de ti sekunder til at få afsluttet. Han vil ikke se afleveringer, der går bagud eller til siden. Hans hold skal fremad banen. Hvorfor? Fordi data viser, at der er størst chance for at score, hvis man får afsluttet inden for ti sekunder.
De tikkende lyde fra uret vil først være generende for spillerne, men efter få ugers træning vender de sig til det, og tilgangen bliver hurtigt en automatreaktion fra dem i kampene.
Den slags opfindelser er sigende for Rangnicks innovative tilgang til fodbold.
HVIS RED BULL GIVER VINGER, havde deres fodboldhold i hvert fald endnu ikke lært at flyve i 2012.
Salzburg klarede sig godt i Østrig, men gennemsnitsalderen var høj og spillet uinspirerende.
Leipzig spillede i den fjerdebedste tyske række, og trods store økonomiske kræfter havde de problemer med at rykke op. De søgte hjælp hos Ralf Rangnick.
Efter lange diskussioner indvilligede den erfarne tyske træner i at tage jobbet som sportsdirektør for hele koncernen med ansvar for de fire klubber Red Bull Salzburg, RB Leipzig, New York Red Bulls og Red Bull Brasil.
Rangnick formåede hurtigt at få klubberne til at spille underholdende fodbold, han fik deres gennemsnitsalder reduceret fra 29 til 24 år, og på kun otte år — efter at have befundet sig i den fjerdebedste række i Tyskland i flere år — fik han RB Leipzig i sin første Champions League-semifinale nogensinde. Fire år forinden havde han sikret dem andenpladsen i Bundesligaen, kun overgået af Bayern München.
Men hvordan kunne han lykkes med at føre dem til succes på så få år?
En af grundene var, at Rangnick ikke kun fokuserede på at skabe et succesfuldt fodboldhold, men en succesfuld fodboldklub. Her nævner han de tre K’er som vigtige grundpiller i tilgangen: Koncept, kompetence og kapital.
Koncept handler om at implementere en DNA i klubben. Det handler særligt om den spillestil, holdet skal praktisere. Når det er besluttet, skal man orientere sig mod det i alle beslutninger, man træffer efterfølgende.
Trænerne du tilknytter klubben skal passe til spillestilen. Spillerne skal scoutes til den specifikke spillestil. Akademiholdene skal oplæres i spillestilen. Diæt og den fysiske træning skal tilpasses spillestilen. I forstår pointen.
Og spillestilen skal være let genkendelig og så tydelig, at man selv på en dårlig dag ikke er i tvivl om, hvordan holdet ønsker at spille.
Med den tilgang skaber man en identitet gennem hele klubben. Ikke kun hos spillerne, men også i trænerstaben og endda blandt fansene.
Kompetence handler om at ansætte de bedste folk i enhver stilling, så man sikrer, at alle job gennem hele klubben er besat af dygtigere medarbejdere. Og når man har ansat kompetente folk i alle stillinger, skal de udfordres på daglig basis, både for at udvikle dem og klubben som helhed.
Og igen kommer Rangnicks innovative hjerne i spil. Han var en af de første til at ansætte videoanalytikere og sportspsykologer, ligesom han har sat atletiktrænere til at planlægge intensiteten af alle træninger.
Kapital handler naturligvis om penge. At kunne implementere en filosofi kræver investering. Men kapital er på ingen måde nok, og det kan ikke erstatte hverken koncept eller kompetence. Omvendt kan et stærkt koncept og kompetente ansatte generere penge — sød musik i Glazers ører, kunne man forestille sig.
Det er disse grundpiller, han har bygget sine hold op omkring, og formentlig det samme han vil hjælpe til med i Manchester United fra sommeren 2022, når han udskifter trænergerningen med en rolle som konsulent i den sportslige ledelse.
Men selvom det kan lyde simpelt med tre overordnede principper, er der langt mere i det end det.
Den kommende United-træner har selv fortalt, at hans klubber har over 500 forskellige måder at hjælpe spillerne på.
Hver sommer gennemanalyserer de spillernes kroppe for at lægge en specialdesignet kostplan, der kan få spillerne til at præstere optimalt.
De har fodboldmaskiner, spillerne kan træde ind i, hvor de gennemlever situationer, de har været udsat for i tidligere kampe, så de lærer at træffe beslutninger hurtigere.
Og så har de eye-tracking, så de kan lære spillerne, hvordan de — ligesom Scholes, Xavi og andre — kan blive bedre til at orientere sig, inden de modtager bolden.
Det er blot nogle få eksempler på de mange tilgange, Rangnick benytter for at forbedre sine spillere.
Ralf Rangnick er et fodboldgeni. Giver man ham tid og tillid, vil man ikke kun få underholdende fodbold, forbedrede spillere og flere akademidrenge på førsteholdet. Man vil få en bedre fodboldklub — både på kort og lang sigt.
Kilder: The Athletic, The Telegraph, The Guardian, ESPN, Coaches’ Voice, Breaking The Lines.
