Da alt så sortest ud, skrev vi et brev i afmagt — og vores bønner blev hørt

af Mads Vendelin Olesen

VORES STADION HEDDER DRØMMENES TEATER, og jeg tror grundlæggende, at alle os Manchester United-fans har drømt om, at vores Cristiano en dag skulle komme hjem.

At vi igen skulle flyve op ad sæder, sofaer og græde tårer, når vores største spiller i dette århundrede igen bankede et langskud ind. At unger verden over igen skulle have en 7’er fra Portugal bag på den røde trøje.

Du kom til os som en knægt. Ja, du var faktisk grunden til, at jeg i dag holder med Manchester United. Med grimme tænder, kiksede hårbånd, men en ufatteligt vindermentalitet.

Du fik vores hårde skotte til at blive blød som smør, og du voksede af os, og vi voksede af dig. Det perfekte match.

Du gav os mål, sejre, trofæer, knuste hjerter, men du gav os hele dig. Der er ingen over, ingen i nærheden og vi får aldrig igen en som dig.

Da du meldte ud, at du ville til Real Madrid, var jeg ikke engang sur. Hverken vred eller skuffet, fordi jeg undte dig det. Vi undte dig det. Du havde givet os alt, og vi vidste, at du nok en dag ville komme hjem igen.

Jeg fik sågar lidt sympati for den spanske kongeklub, fordi du spillede der. Ligeså vel som jeg til alle slutrunder hepper lidt ekstra på Portugal, fordi de har dig.

At du tog til Juventus frem for os, handlede ikke om dig. Det handlede om os, og det forstår vi godt. Det var aldrig blevet en succes på det tidspunkt, men jeg tror, at vi alle tænkte, at Italien var et mellemstop på vej mod regnvåde Manchester.

Det var det også. Åbenbart. Bare mod den blå del, og du knuser vores hjerter og drømme.

Vi ville dig så meget, men nu vil du ikke os.

Det her er værre end Ross og Rachel. Det er ikke længere ”With or Without You”, det er nu ”Against You”.

En ting er, hvad vi tænker, men hvad med din skotske helt? Hvad med dine gamle venner? Hvad med den klub, der gjorde dig til Cristiano Ronaldo?

Tænk dig om. Vi hader, hvor meget vi elsker dig.

Artikler om samme emne