Solskjær forlænger — nu skal der trofæer på hylden

af Svante Wettergren

JEG ER IKKE ET SEKUND I TVIVL. Ole Gunnar Solskjær er den bedste manager, vi har haft siden Sir Alex Ferguson. Alligevel er jeg ikke sikker på, at vi burde have forlænget med ham.

Efter spekulationerne har kørt i månedsvis — faktisk diskuterede vi det allerede i vores podcast i slutningen af marts — blev det lørdag den 24. juli en realitet. Solskjær har fået en ny kontrakt, der potentielt binder ham til Manchester United til 2025. Udfylder han den kontrakt, vil han være den tredjelængstsiddende United-manager siden anden verdenskrig — selvfølgelig efter Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson.

Det har sat diskussionerne på de sociale medier i gang. Der er dem, der hylder forlængelsen, dem der undrer sig over timingen og dem der gerne ser Solskjær smidt på porten.

STORE TRÆNERNAVNE MISLYKKEDES
Vi har ikke væltet os i succesfulde managers, siden Ferguson forlod klubben. Tværtimod.

David Moyes var her for kort tid til vi kan vurdere, hvad det kunne være blevet til, men det virkede aldrig til, han reelt forstod, hvilket klub han var kommet til.

Louis van Gaal spillede søvndyssende kedeligt fodbold, mens tilskuerne nærmest bedende råbte “Attack, attack, attack” under kampene.

José Mourinho gav i en periode noget håb og tro på tingene tilbage, men formåede forholdsvis hurtigt at grave sin egen grav.

Der er mange grunde til, at ingen af de tre lykkedes — flere af dem også selvforskyldt — men det siger også noget om manglen på et ordentligt fundament i klubben, hvorfor managerrollen i United kan være så svær at udfylde og hvorfor det er vigtigt at være dygtig til meget andet end blot det taktiske.

Og ingen viser det bedre end netop vores norske fjeldabe, som Mads Vendelin Olesen ynder at kalde ham.

GØR SIR ALEX KUNSTEN EFTER
Da Sir Alex Ferguson forlod klubben tilbage i 2013 havde han i årtier reelt indtaget rollen som både træner og sportsdirektør. Siden da har vi forsøgt at erstatte ham med trænere, der som bijob også skulle tage sig af alt det sportslige.

Det kræver dels, at man sidder i rollen i en længere årrække og at man har kompetencerne til det — ingen af delene har været tilfældet.

Det tydeligste eksempel er måske, at Louis van Gaal havde hyret en fitnessstab, der hele tiden skulle monitorere spillernes fitnessniveau, for at have et overblik over, hvor de lå rent fysisk, hvornår de skulle hviles og hvornår man kunne presse dem.

Den slags troede Mourinho ikke på, hvorfor han straks nedlagde afdelingen, da han kom til.

Det så vi hurtigt resultatet af, da Solskjær trådte til som caretaker i december 2018. For selvom vi startede ud med bulder og brag, løb spillerne hurtigt tør for energi, da de var kommet i notorisk dårlig form under Mourinho.

Om Mourinho traf den rigtige beslutning eller ej, er i virkeligheden underordnet. Pointen er, at vi ikke havde et solidt sportsligt setup, da det ændrede sig fra manager til manager.

Og det er netop her, at Solskjær høster de fleste af sine roser, da han er gået ind for at udfylde den samme rolle, som sin læremester gjorde i sin tid, ved ikke kun at være træner, men også bygge et solidt fundament op.

Han bliver ved med at forbedre trænerstaben. Senest med Eric Ramsay, der skal tage sig af spillernes individuelle udvikling og dødbolde.

Han har fået sat et velfungerende rekrutteringssystem op, der førhen mest baserede sig på den enkelte managers mavefornemmelse og kendskab til spillere fra tidligere klubber.

Og så har han været med til at få ansat klubbens første sportsdirektør i John Murtaugh. Noget tidligere managers har været imod.

Det har alt sammen været medvirkende til, at vi lige nu står i den bedste position siden Ferguson. Med to top fire-placeringer i Solskjærs to fulde sæsoner i klubben, er forventningerne ikke længere, at vi kvalificerer os til Champions League, men at vi kæmper med om mesterskabet.

Og det er endda gjort med mere eller mindre attraktiv fodbold, implementering af akademispillere, solide indkøb og en fællesskabsfølelse, der ikke er set længe.

Og alligevel huer den forlængelse mig ikke?

KAN SOLSKJÆR SELV HØSTE FRUGTERNE?
Solskjær fortjener al ros i verden for at have rykket klubben så langt som han er gjort. Men vi er nået til et punkt, hvor han faktisk har fået opbygget et hold, der er så godt, at han også skal vise, at han er dygtig nok som træner til at få det maksimale ud af spillerne. Og her har jeg stadig min tvivl.

For trods den fine placering sidste sæson, så mangler jeg stadig at se en plan for, hvordan vi får boldene ind i det lille felt — hvor sandsynligheden for at score selv sagt er størst.

Så længe vi ikke kan det, og derfor er tvunget til at afslutte fra kanten af feltet, er vi nødt til at have en vis portion held for at boldene går ind. Den taktik er jeg ikke sikker på holder i længden. Og ærlig talt, så synes jeg holdet er godt nok til, at vi burde kunne spille vores chancer større.

Som analyseselskabet Real Analytics forleden fortalte i The Athletic, så fik United sidste sæson otte point mere end vi kunne forvente ud fra de chancer vi skabte og tillod. Trækker vi de point fra, var vi endt på 66 point, hvilket ikke ville have været tilstrækkeligt til en placering i top fire.

Derfor kan jeg godt frygte, at næste skridt ikke er det som mange håber — at gå fra en andenplads, 12 point efter Manchester City, til pludselig at kæmpe med om mesterskabet, men derimod at ramme et niveau, hvor vi ikke skal være usandsynligt heldige for at gentage sidste sæsons bedrifter.

Og bliver det tilfældet, så synes jeg ikke vi er, hvor vi burde være.

Håbet er selvfølgelig, at de rette forstærkninger kan få os op på det niveau. At Sancho kan hjælpe os med at skabe større chancer. At Eric Ramsay gør os stærkere på dødbolde. Og at yderligere forstærkninger forhåbentlig også gør os endnu bedre.

Men sker det ikke, og ser vi tilbagegang fra sidste sæson, så synes jeg, vi skylder Solskjær et kæmpe tak, samtidig med, at vi må erkende, at han ikke er den, der skal høste frugterne af sit fine arbejde.

Derfor havde jeg gerne set, at vi havde ventet med en forlængelse, til vi kunne drage en konklusion på netop det spørgsmål.

Artikler om samme emne