Spionfirmaer og vetoret – sådan rekrutterer United

af Svante Wettergren

“If you don’t get recruitment right, you’re fucked.”

Det er en sætning, der ofte bliver brugt inden for fodboldverdenen. Og den forklarer måske meget fint, hvorfor Manchester United har været fucked de sidste mange år. Men måske også, hvorfor tingene så småt er begyndt at lysne.

I 2014 søgte en ansat i United efter Marcos Rojo på Google. Her kunne han læse, at Rojo var i gang med at blive efterforsket af politiet for at have kastet en flaske efter sin nabo. Rojo stod overfor en mulig straffesag, og blev han fundet skyldig, skulle han i fængsel.

Uvidende om sagen havde United betalt 16 millioner pund til Sporting Lissabon og underskrevet en fem-årig kontrakt med den argentinske forsvarsspiller.

Et andet eksempel er Ángel di María, der blev hentet samme år. Ed Woodward ville gerne sikre sig, at Di María var opsat på skiftet til United, hvorfor han spurgte spillerens agent – der havde tydelige økonomiske interesser i at få skiftet igennem. Woodward blev forsikret, at det selvfølgelig var tilfældet.

Manglende forarbejde er bare ét af de problemer, vi har haft de sidste mange år angående rekruttering og den generelle transferstrategi i klubben.

Fejlcastede spillere, dyre stjerner og mislykkede transferhandler
David Moyes mislykkedes med at hente, de spillere han ønskede. Thiago Alcântara, Toni Kroos og Gareth Bale for bare at nævne nogle få. De to spillere, han sikrede sig, Marouane Fellaini og Juan Mata, blev hentet til overpris. Førstnævnte kunne endda være hentet billigere, havde man udnyttet frikøbsklausulen, inden den udløb.

Louis van Gaal besluttede egenhændigt, hvilke spillere han ønskede til klubben, og hentede flere stjernenavne, der aldrig slog til. Heriblandt Bastian Schweinsteiger, Ángel di María og Radamel Falcao på en lejeaftale. Woodward ignorerede endda flere af Uniteds senior scouts, der direkte frarådede et indkøb af Memphis Depay, da de ikke mente, at han var klar til at spille i Premier League.

José Mourinho pungede dyrt ud for erfarne spillere som Henrikh Mkhitaryan, Romelu Lukaku og Alexis Sánchez.

Men allerede her var United så småt begyndt at forbedre klubbens rekruttering ved at udvide det globale scouting-netværk. Det var en opgave headhunting-firmaet Nolan Partners blev sat til, hvilket har resulteret i, at United i dag har 60 scouts fordelt over mere end 30 lande.

En stor database og 804 højrebacks
Det har haft den betydning, at United det seneste år i alt – inklusiv akademikampe – har kunnet indsamle 36.000 rapporter på omkring 15.000 forskellige spillere, der alle bliver samlet i én stor database.

Når United skal hente en ny spiller, starter processen ved, at Ole Gunnar Solskjær beslutter, hvilken position der skal forstærkes, samt hvilken spillertype truppen behøver.

Dét så vi sidste sommer, da Solskjær ville have en ny højreback. 804 højrebacks blev fundet frem fra databasen. Solskjær ville gerne have en spiller, der var dygtig defensivt, havde høj energi og farten til både at angribe, men samtidig også forsvare sig mod kontraangreb.

På baggrund af disse parametre fandt Uniteds analysehold frem til 50 spillere. Yderligere spillere blev frasorteret, indtil klubben havde en liste på 10-15 spillere. Normalvis er denne liste klar i efteråret, hvorefter en større proces, der fortsætter helt frem til foråret, sættes i gang.

Scouts, spioner og dataanalytikere
Først og fremmest sætter vi vores senior scouts, et hold bestående af 15 mand, til at scoute de udvalgte spillere.

Derudover er der et hold, der sætter sig ned og analyserer spillerne ud fra videomateriale og al tilgængelig data. Det arbejde så vi resultatet af, da José Mourinho i 2018 ønskede at hente Jérôme Boateng til klubben. United havde mulighed for at hente tyskeren for omkring 13 millioner pund, hvilket umiddelbart virkede som en god handel. Det gjorde dog også klubben mistænksom, da de tidligere havde brændt nallerne, da de nogle år forinden havde hentet Bastian Schweinsteiger, der aldrig blev den store succes.

Og ganske rigtigt viste dataen, at efter 70 minutters spilletid begyndte Boateng at falde i niveau. Han begyndte at løbe mindre og langsommere og lavede færre tacklinger og interceptions, hvilket gjorde ham til et svagt punkt, når han stod over for hurtige angribere.

Et punkt, Solskjær lægger stor vægt på, er spillernes menneskelige egenskaber. Derfor har United ansat et spionfirma, der laver et baggrundstjek af spillerne for at undgå situationer, som vi så med Marcos Rojo og Ángel dí María. Når vi hører Ryan Giggs udtale, at han blev spurgt ind til Daniel James, inden købet blev gennemført, er det et udtryk for det baggrundstjek, vi laver på spilleren.

Den endelige liste udarbejdes
På baggrund af dette udarbejdes en liste på 3-5 spillere. Dette gøres af et lille hold på fire mand, der kan betragtes som en slags rekrutteringskomité. Komitéen består af:

  • Marcel Bout, der er tidligere træner – blandt andet assistenttræner for Bayern München – men som nu er ansat som Head of Global Scouting for Manchester United.
  • Mick Court, der har titlen Technical Chief Scout.
  • Jim Lawlor, der er Chief Scout og har været i klubben siden 2005.
  • Steve Brown, der er Head of Scouting Operations og er hovedansvarlig for det større fokus klubben begynder at have på data i forhold til rekruttering.

Som en lille afstikker til hele det her setup, er der Simon Wells, der bliver betragtet som Solskjærs personlige scout. Det var for eksempel ham, der begyndte at være tilstede under Red Bull Salzburgs kampe, da vi i januar forsøgte at hente Erling Braut Håland til klubben.

Når rekrutteringskomitéen har fundet frem til 3-5 spillere, præsenteres listen for Solskjær, der laver en prioriteret rækkefølge over spillerne. Er der en spiller, han ikke bryder sig om, fjernes han fra listen og erstattes af en ny. Omvendt kan komitéen også afvise en spiller, Solskjær ønsker, da begge parter har vetoret.

Vetoretten var blandt andet det, der i 2018 fulgte til spændinger mellem José Mourinho og klubledelsen. Mourinho ville have spillere som Jérôme Boateng, Toby Alderwereld og Yerry Mina, der alle blev afvist af rekrutteringskomitéen. Sker dette, er det Woodwards job at overbringe nyheden til manageren.

Forhandlingerne begynder
Når den prioriterede liste er på plads, bliver Matt Judge involveret. Judge er Head of Corporate Development. Mere konkret så er det Judge, der står for at forhandle transferhandlerne på plads. Det er ham, der skal blive enig med den sælgende klub om en transferpris, blive enig med spilleren om løn og finde ud af, hvilke af agentens krav, der kan efterleves. Ofte forhandler han med flere spillere på én gang lige til det sidste, så United hele tiden har flere muligheder. Det så vi for eksempel i 2017, da det lignede, at United var tæt på at hente Álvaro Morata for så i stedet at købe Romelu Lukaku i sidste øjeblik.

Ed Woodward har flere gange udtalt i medierne, at han ikke er involveret omkring Uniteds transfers. Det er for så vidt også korrekt. Han er ikke involveret i forhold til udvælgelsen af spillere, klubben skal hente. Der er dog mange eksempler på, at han alligevel bliver involveret, så snart klubben påbegynder forhandlingerne.

Alene i sidste transfervindue så vi, at han fløj med Solskjær til Salzburg for at overtale Håland til at skifte til United. Ligeledes var det ham, der endte med at få aftalen med Bruno Fernandes på plads. Det var også Woodward, der på Deadline Day havde travlt med at rykke Bournemouth for et svar på Joshua King, inden vi i sidste øjeblik endte med at hente Odion Ighalo på en lejeaftale fra Shanghai Shenhua.

Uniteds rekrutteringssystem er langt fra perfekt. Eksempelvis er vi langt bagud, sammenlignet med klubber som Liverpool, Manchester City og Leicester, når det kommer til involvering af data. Det er dog et område, klubben er i gang med at forbedre. Men sammenlignet med, hvordan det fungerede for bare få år siden, så er der tydelige forbedringer at spore. Vi er gået fra at hente spillere på baggrund af managerens mavefornemmelse alene, til nu at have et stort system, der skal sikre os, at det er de rigtige spillere, vi får ind.

Forhåbentlig lykkes vi med vores rekrutteringssystem nu og i fremtiden, så vi fremover kan undgå et Manchester United, der er fucked.


Kilder: The Athletic, The Telegraph, FourFourTwo, Evening Standard, Manchester Evening News, United We Stand, Tifo Football, BBC

Artikler om samme emne